Socialdemokratiets kampagnechef stopper

Anders Bak er færdig i Socialdemokratiet. Han er nu på udkig efter sit nye job. 

Socialdemokratiets kampagnechef, Anders Bak, stopper efter mere end seks år. Det skriver han på Linkedin

I sit opslag, understreger Anders Bak, at han stopper efter eget ønske. Det næste job har han ikke en klar idé om. 

"Efter lidt mere end seks gode år har jeg valgt at sige farvel til en af Danmarks dejligste arbejdspladser. Det har været nogle helt vilde år," skriver han og fortsætter:

"Nu skal der ske noget nyt! Hvad det er, ved jeg ikke endnu."

Anders Bak kom til Socialdemokratiet i 2016 som digital teamleder. I november 2019 blev han kampagnechef og har altså stået i spidsen for partiets valgkamp i efteråret 2022. Han har en kandidat i Medievidenskab fra SDU og Københavns Universitet og har blandt andet været ansat på TV 2 før sin tid i Socialdemokratiet. 

Anders Bak og hans kone flytter familien til Strib uden for Middelfart for at være tættere på familien. 

Forrige artikel Danmarks nye rigsarkivar er fundet Danmarks nye rigsarkivar er fundet Næste artikel Se medlemmerne: Udvalg, der skal forbedre domstolene, er på plads Se medlemmerne: Udvalg, der skal forbedre domstolene, er på plads