S står til at miste hver tredje arbejdervælger: "Det er ellers dem, man har bygget partiets dna op omkring"

Historisk set har arbejdernes internationale kampdag været en festdag for Socialdemokratiet. 

Men når Danmarks ældste arbejderparti onsdag kan fejre 1. maj, er der ikke meget at juble over, når det kommer til opbakningen fra arbejderne.

For netop denne gruppe af vælgere ser ud til forlade partiet, der ellers i 1800-tallet voksede ud af netop arbejderbevægelsen og siden da – med få undtagelser – har bestridt tronen som Danmark største arbejderparti.

Socialdemokratiet står nemlig til at miste en tredjedel af sine arbejdervælgerne, hvis man sammenligner med folketingsvalget i november 2022.

Det viser en ny analyse, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget på baggrund af data fra Gallup og Epinion.

"Socialdemokratiet står til en markant tilbagegang og vil miste en stor andel af deres kernevælgere, hvis der var valg i dag," siger Kasper Møller Hansen.

En vigtig vælgergruppe for S

Ifølge analysen ville Socialdemokratiet få omkring 100.000 arbejderstemmer, hvis der var valg i dag. Det er et fald på cirka 50.000 stemmer sammenlignet med valget i 2022.

"Dermed går Socialdemokratiet omkring dobbelt så meget tilbage blandt arbejdergruppen, end de gør blandt andre vælgergrupper," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Arbejdervælgerne er enormt vigtige for Socialdemokratiets selvopfattelse, da det ellers er dem, som man har bygget partiets dna op omkring. Derfor må udviklingen betegnes som dårligt nyt for partiet."

{{toplink}}

Socialdemokratiet, som valgte at gå i regeringen med Venstre og Moderaterne efter valget i 2022, er dog stadig ifølge analysen det største parti blandt arbejdervælgerne.

For partiet står nemlig til 13,8 procent, som – dog kun med et mulehår - gør Socialdemokratiet større blandt arbejdervælgerne end Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. 

Ordfører: Vi er lige startet

En arbejder er ifølge analysen defineret ud fra, hvorvidt en vælger er ansat som ufaglært eller faglært som smed eller tømrer.

På trods af den store tilbagegang understreger Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, at regeringen har lavet politik til gavn for vælgergruppen.

Han fremhæver højere lønninger for velfærdsmedarbejdere, flere investeringer i erhvervsuddannelser og lettere adgang til opkvalificering for ledige.

"Vi er stadig i begyndelsen af regeringsperioden, og regeringen vil løbende præsentere endnu mere politik, der gavner alle de danskere, der hver dag går på arbejde og tager en tørn for fællesskabet," skriver Rasmus Stoklund i et svar til Altinget.

Tabet skyldes SVM-regering

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, mener, at Socialdemokratiets relativt store vælgertab blandt arbejderne skyldes, at partiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne.

"Socialdemokratiet blev ved valget belønnet for den politik, man førte i sin første regeringsperiode, hvor stram udlændingepolitik, indgreb mod Blackstone og Arne-pension står tilbage som det mest ikoniske," siger han og fortsætter:

"Når man går i regering med mere borgerlige partier, så får man en profil, som i langt ringere grad appellerer til arbejdervælgerne."

Hvordan skal Socialdemokratiet få bedre fat i arbejdervælgerne igen?

"Man skal vende tilbage til den linje, man havde, da Mette Frederiksen tog over som formand i 2015, og som fortsatte frem til valget i 2022. Man bliver aldrig stor blandt arbejdervælgerne, så længe man er i regering med Venstre og Moderaterne og vil lave arbejdsudbudsreformer ved blandt andet at afskaffe store bededag," siger Erik Holstein.

Vanopslagh og Støjberg vinder frem

Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance står hver især til at få omkring 12 procent af arbejderstemmerne.

Liberal Alliance er i alt gået syv procentpoint frem blandt arbejderne, mens man samlet set ifølge Altingets senest snit af målinger går 5,8 procentpoint frem blandt alle vælgere.

"Jeg tror, en del af forklaringen på Liberal Alliances fremgang er identitetspolitikken, som de har taget kraftigt op, og som har fået den lidt samme status, som udlændingepolitikken havde i gamle dage," lyder vurderingen fra Erik Holstein.   

Danmarksdemokraterne havde allerede ved valget godt fat i arbejdervælgerne, men går alligevel frem med omkring 4.000 arbejdervælgere. 

"Danmarksdemokraterne fører en stram udlændingepolitik og appellerer til arbejdervælgere i provinsen med en land og by-dagsorden, som i øjeblikket handler om, hvorvidt en CO2-afgift på landbruget kan koste arbejdspladser i provinsen," siger Erik Holstein.

Kan man med de nyeste målinger sige, at LA og Danmarksdemokraterne er arbejderpartier?

"Det må være rimeligt at sige, at de er arbejderpartier, når de er så populære i vælgerkategorien. Men når man kigger på Inger Støjberg eller Alex Vanopslagh, så har deres partier måske ikke det største arbejder-image, men nok nærmere arbejder-appel."

{{toplink}}

mgs@altinget.dk