Snit af målinger: EL-gyser afgør flertallet

MENINGSMÅLINGER: Igen er EL på vippen til at ryge helt ud af Folketinget, og blokkene kører close race, viser snit af februars målinger.

Af Søren Risbjerg Thomsen,
Professor, Altinget.dks valgekspert

Selvom både De Radikale og Enhedslisten har problemer, har oppositionen fremgang i gennemsnittet af meningsmålinger fra januar til februar 2009.

Det skyldes formentlig det nære samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF, som begge har fremgang i forhold til januar. S har fremgang fra 24,6 til 25,5 pct., og SF har statistisk sikker fremgang fra 17,7 til 19,5 pct., hvilket er tæt på den hidtidige rekord på 20,1 pct. fra marts 2008 efter Søvndals udfald mod de danske islamister.

Login