Slut med pjæk i gymnasiet

Nu skal det være slut med at pjække i gymnasierne. Partierne er i dag indkaldt til forhandlinger hos undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) om disciplin og eksamen i den kommende gymnasiereform. Reglen om 10 procent lovligt fravær skal afskaffes.

»Det er brug for at stramme op på disciplinen og slå fast, at eleverne har deltagelsespligt i undervisningen. Men det er ikke det samme som at vende tilbage den sorte skole,« fastslår uddannelsesordfører Helle Sjelle (K).

Regeringens udspil modtages positivt af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens de radikale afviser forslaget. Partierne er i dag indkaldt til forhandlinger hos undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) om disciplin og eksamen i den kommende gymnasiereform.

»Det er godt forslag, fordi der er for meget slaphed i gymnasiets måde at håndtere disciplin på,« siger uddannelsesordfører Louise Frevert (DF). Socialdemokratiet mener, at gymnasieeleverne ser fraværsreglen som en rettighed frem for en sanktion. Derfor er Socialdemokratiet indstillet på at afskaffe fraværsreglen.

Login