Sjursen vil adskille kirke og stat

Jan Sjursen (KrF) kræver, som følge af kirkeminister Tove Fergos håndtering af folkekirken, kirke og stat adskilt. Lektor på teologisk fakultet ved Århus Universitet, Else Marie Wiberg Pedersen, mener, at kirken vil stå stærkere ved en adskillelse.

Gruppeformand i Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen, er således parat til en historisk adskillelse af kirke og stat. I første omgang økonomisk, men han tror på et totalt brud om ti år.

»Efter regeringsskiftet er det blevet endnu mere påtrængende med en klarere kompetencefordeling mellem stat og folkekirke, fordi kirkeminister Tove Fergo simpelthen blander sig for meget i kirkens indre anliggender,« siger Jann Sjursen.

Else Marie Wiberg Pedersen, lektor på teologisk fakultet ved Århus Universitet, mener, at kirken vil stå stærkere ved en adskillelse: »Præster, biskopper og lægfolk kunne træde kraftigere i karakter og vægte det væsentlige: troen på kristendommen.«

Login