Så fik regeringen sin første møguge

ANALYSE: Roderi med udligningsreformen, en afvigelse fra den stramme asylpolitik og Mette Frederiksens afbud til 1. maj i Fælledparken gav en rigtig dårlig uge for en regering, der hidtil har kørt som smurt. 

Det var ellers lige begyndt at sætte sig i meningsmålingerne.

Den socialdemokratiske regerings usædvanligt velforberedte og professionelle start på regeringsperioden blev belønnet af vælgerne, der gav Socialdemokratiet en fremgang på et par procentpoint i Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålinger. Men så begyndte problemerne. 

Tirsdag kom en meget overraskende meddelelse om, at regeringen ikke agter at hjemsende afviste asylansøgere til Damaskus-området. Beslutningen blev truffet, på trods af at Flygtningenævnet havde sagt god for, at området nu er sikkert nok, til at afviste asylansøgere kan sendes tilbage. 

Login