Dødsrygterne om SVM-regeringen er stærkt overdrevne

"Rygterne om min død er stærkt overdrevne." Nogenlunde sådan skulle den amerikanske satiriker Mark Twain have kommenteret rygterne om hans død.

Om rygterne ligefrem er "stærkt overdrevne" må andre bedømme, men man kan i hvert fald konstatere, at omtalen af SVM-regeringens snarlige død har været massive i forbindelse med regeringens 100-dages jubilæum. Og kriseberetningerne er ikke stilnet af siden – tværtimod.

Den tidligere S-rådgiver Noa Redington har for eksempel skrevet i en analyse i forbindelse med 100-dages jubilæet, at "SVM-regeringen er en tikkende bombe. Alle venter på, at den detonerer."

Og den tidligere DSU-formand og nuværende redaktør på A4-Medier Kristian Madsen har konstateret, at "det allermest interessante på længere sigt er, hvordan regeringen går i opløsning, snarere end hvornår."

{{toplink}}

Og dommedagsscenarierne er kun forsat. Senest i denne uge bliver en Gallup-måling, hvor Socialdemokratiet står til 20,7 procentpoint – den dårligste måling siden 2014 – præsenteret i Berlingske, som 'Mette Frederiksen styrtbløder vælgere i ny Gallup: "Det er virkelig en deroute"'.

Det skal retfærdigvis siges, at det er hævet over enhver tvivl, at regeringen er kommet dårligt ud af de første 100 dage. Hvor mange regeringer starter med at få en positiv opadgående effekt, så har det i denne regerings tilfælde været stik modsat.

På de fire måneder, der nu er gået siden regeringens blev dannet, har den mistet cirka ti procentpoint i målingerne, og ligger nu på cirka 40 procent. Det er ikke set før i moderne dansk politik.

Nedgangen har været størst for Socialdemokratiet, men også Venstre og Moderaterne er gået tilbage. Venstre mest. Forklaringen på Socialdemokratiet og Venstres nedgang er relativt ligetil.

Markant skuffelse hos Socialdemokratiets vælgere over afskaffelsen af store bededag og skuffelse hos Venstres vælgere over, at partiet er gået i regering med det, der indtil valget var hovedfjenden.

Hvorfor Moderaterne straffes er mere usikkert. Umiddelbart skulle en midterregering være det, deres vælgere har drømt om. Omvendt kan der være langt fra de brede formuleringer om samarbejde over midten til den konkrete politik og de mange kompromisser, det så resulterer i.

Uanset situations alvor, så mangler der dog i dækningen af især Socialdemokratiets nedgang, at man ikke skal længere tilbage end august sidste år for at finde målinger, som var værre end dem Socialdemokratiet står til nu.

Voxmeter målte for eksempel Socialdemokratiet til 22,9 procentpoint i uge 31 i august sidste år. I den seneste måling står de til 23,4 hos Voxmeter.

S-målingen på 22,9 procentpoint i august sidste år kom i kølvandet på den kritiske rapport fra mink-kommissionen og Radikale Venstres mistillidsvotum med forsinkelse.

Resultatet blev dengang, at vælgerne gik over midten, og i sensommeren stod den blå blok til et flertal for første gang i perioden.

Fra at S-regeringens genvalg i lange stræk af sidste periode var en formssag, var der pludselig igen spænding i dansk politik.

Så meget spænding, at det fik den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, til at melde sig på banen som statsministerkandidat.

Med i billedet af SVM-regeringens og ikke mindst Socialdemokratiets krise hører også, at den traditionelle røde blok, altså Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet står til 51,6 procentpoint af stemmerne hos Voxmeter og 47,9 procentpoint hos Gallup. Først og fremmest fordi SF og Enhedslisten har suget de utilfredse S-vælgere op.

Med andre ord er de vælgere, som har forladt Socialdemokratiet i overvejende grad blevet i blokken. I hvert fald hvis man kigger hos Voxmeter. Hvis regeringen derfor skulle falde sammen, og der måske endda udskrives valg, er der ikke noget, der entydigt peger i retning af, at Mette Frederiksen ikke skal kunne fortsætte som statsminister.

Gennemgangen er ikke for at forklejne regeringens udfordringer. De er betragtelige. Den krisefortælling som regeringen er skabt på, har mistet sit tag i danskerne i takt med, at inflationen er faldet, og økonomien er fortsat op ad.

{{toplink}}

Hvis regeringen skal ud af moradset er den nødt til at få skabt en langt mere positiv fortælling om sin politik. Der er alt for meget, for at citere tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, "kolde afvaskninger og strambuks" over regeringens konstante krisefokus.

En fremtidssikring af velfærdssamfundet, som grundlæggende er regeringens politik, kan serveres langt mere positivt. At gå så langt som Kampmann gjorde i 1960, hvor Socialdemokratiet gik til valg på, at "gøre gode tider bedre" er nok at overgøre det, men det er i den retning, man skal, hvis man igen skal have vælgerne til at bakke op.

Og det kan lade sig gøre. Man kan bare huske tilbage til sidste efterår. Fra at have ligget på omkring 22 procent i august lykkedes det Socialdemokratiet at lande på et historisk godt valgresultat på 27,5 procentpoint. Først og fremmest på grund af en professionelt udført valgkamp. Og en ualmindelig dårlig kørende opposition.