Røde tænketanke: Regeringens skattelettelser er i strid med centralt argument i S-ideologs debatbog

SVM-regeringens nye, milliardstore skattelettelser på arv og aktier er i direkte modstrid med den ideologiske kerne i Kaare Dybvads debatbog Arbejdets Land, der handler om de tendenser, der er med til at undergrave arbejdets betydning for ligheden og den sociale mobilitet i det danske velfærdssamfund.

Det mener direktørerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og centrum-venstre tænketanken Cevea. Samme toner kommer Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der kvitterede med fem stjerner, da han i november anmeldte bogen i Altingets spalter.

De henviser til, at Kaare Dybvad i sin bog advarer mod et skattesystem, hvor det bedre kan betale sig at eje og forrente en formue end at gå på arbejde.

I sin bog skriver ministeren, at "svækkelsen af arbejdets økonomiske betydning" med tiden vil føre til, "at flere danskere vil føle sig forbigået, når de hver morgen møder ind og passer deres job".

Ifølge kritikerne vil skattelettelser på aktier og arv netop skubbe til den udvikling, som Kaare Dybvad advarer imod. Med andre ord vurderer de, at regeringens politik vil betyde, at gevinsten på ejerskaber vil stige på bekostning af arbejde.

"Det ser ikke ud til, at toppen i SVM–regeringen har læst Kaare Dybvads bog særlig grundigt," siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea.

"Hvis de har, så har de i hvert fald undladt at følge de mange gode råd, der står i den," tilføjer han.

Han bakkes op af Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

"Regeringens skattelettelser, der mest af alt kommer de rigeste mennesker i samfundet til gavn, og Kaare Dybvads analyse om, at arbejdet skal værdisættes meget mere, hænger meget dårligt sammen. Regeringen går i den helt modsatte retning," siger han.

Erik Holstein supplerer:

"Dybvads analyse er skarp og efter min vurdering helt rigtig. Men i SVM–regeringen fører man den stik modsatte politik," siger han.{{toplink}}

Problemet med milliardarvinger

Baggrunden for kritikken er, at Socialdemokratiet i sidste uge indgik en aftale om en ny erhvervspakke, der samlet giver skattelettelser for 1,8 milliarder kroner og sænker arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 10 procent.

Det betyder blandt andet, at Kirk Kristiansen-familien, der ejer Lego, vil få en besparelse på næsten 13 milliarder kroner, når virksomheden skal overdrages til næste generation.

På pressemødet, hvor forslaget blev lanceret, understregede erhvervsminister Morten Bødskov, at idéen ikke var "groet" i den socialdemokratisk have.

Det sagde han med henvisning til, at det var den rene S–regeringen, der i 2019 hævede skatten fra fem til femten procent.

SVM-regeringens skattelettelse kom i kølvandet på en ny iværksætteraftale. Den indeholder blandt andet en lettelse af aktieindkomstbeskatningen. I alt er der i aftalen afsat skattelettelser til erhvervslivet for 800 millioner kroner.

Men hvis man tager Kaare Dybvads egne ord for pålydende, er den slags politik og ideologisk tankegods "skidt nyt for os, der ønsker et mere lige samfund".

Ministerens analyse tager udgangspunkt i den problemstilling, som den franske økonom Thomas Piketty behandler i sin bog Kapitalen i det 21. Århundrede.

Kort fortalt påviser Piketty, at indkomst på kapital bliver stadig større, sammenlignet med indkomst på arbejde.

Med andre ord er det – ifølge Dybvads egen gengivelse af Pikettys økonomiske teori – dem med "de gamle formuer" i form af "boliger og finansiel og erhvervsmæssig kapital," der får en stadig større del af kagen.

Samtidig får dem, der rent faktisk laver arbejdet, stadig mindre.

Udover at skabe mere ulighed, er udviklingen også skidt nyt for dem, "der ønsker sig et rigere og mere effektivt samfund," mener Dybvad.

Det skyldes, at det "ikke nødvendigvis er de dygtigste, der træffer de vigtigste beslutninger".

Ifølge Dybvad er der nemlig "ingen garanti for, at nutidens milliardarvinger er i stand til at forvalte deres forældres formuer fornuftigt, uanset at det kan have konsekvenser for vores samfund".

"Ikke bare økonomisk, men også i forhold til vores sammenhængskraft," skriver han.

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, understreger ministeren og tilføjer:

"Men en proces er i gang, hvor vi udvasker den arbejdsetik, som hele vores samfund er bygget på, både økonomisk og demokratisk".

Helt tosset

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler den analyse, som Kaare Dybvad fremlægger i sin bog. Derfor ærgrer han sig over, at de to skattelettelser "helt overvejende" vil komme "den allerrigeste del af befolkningen til gode".

"Samtidig øger det uligheden mellem kapitalindkomster og lønindkomster, som Dybvad selv advarer imod," siger han.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det den rigeste procent af befolkningen, svarende til personer med en gennemsnitlig årlig indkomst på over fire millioner kroner, der står til den langt største gevinst ved en lavere skat på aktieindkomster.

Han påpeger også – ligesom de økonomiske vismænd – at en lavere arveafgift næppe vil øge den økonomiske vækst og udbuddet af arbejdskraft.

Sidste år valgte regeringen at sænke skatten på arbejde for mere end ti milliarder kroner. Er det ikke udtryk for den balance, du efterspørger?

"Det er korrekt, at regeringen også har gjort nogle gode ting. Men man skal huske, at man i politik altid kan bruge pengene på noget andet, end man gør. Nu bruger regeringen en masse penge på skattelettelser, der både øger uligheden i samfundet og mellem kapital og løn. Det er helt tosset," siger Lars Andersen.

Venstre står i vejen

Asbjørn Sonne Nørgaard fra Cevea deler analysen.

I hans øjne burde regeringen hæve skatten på aktiegevinster og fastholde arveafgiften for familieejede virksomheder på 15 procent, som fortsat er satsen for almindelige mennesker.

Han fortæller, at der i en årrække har været faglig konsensus om, at det kan øge væksten i samfundet, hvis man sænker skatten på arbejde og hæver den på kapitalindkomster og boliger.

"Hvis regeringen havde fulgt den tankegang, så skulle sidste års skattelettelser på arbejde have været fulgt op af højere og ikke lavere skatter på kapitalindkomster. Den kombination ville sikre et mere lige samfund, hvor vi satte mere pris på arbejde, som Dybvad og Piketty selv argumenter for. Men det er bare ikke det, regeringen gør," lyder det.

Asbjørn Sonne Nørgaard, der har en fortid som professor i statskundskab på Syddansk Universitet, fortæller, at han ser sig selv som "en klassisk socialdemokrat".

"Men det her er et klart eksempel på, at regeringen ikke fører klassisk socialdemokratisk politik. Og jeg vil tro, partiets vælgerkrise bunder i, at der er rigtig mange danskere, der har det som mig," lyder det.

I hans øjne burde Socialdemokratiet – i stedet for at indgå lunkne kompromisser på midten – opdyrke en "stærk fortælling", der var inspireret af Dybvad og Pikettys skriverier.

"Men de kan bare ikke udleve det i den her regering, hvor Venstre kræver skattelettelser til de rigeste," siger han.{{toplink}}

S er i tænkeboks

Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, stemmer i og understreger, at de seneste ugers aftaler viser, at Mette Frederiksen har betalt en høj pris for sin midterregering.

"Regningen til Socialdemokratiet fortonede sig lidt i starten, fordi alle havde fokus på Venstres løftebrud. Men politisk har de borgerlige fået mange indrømmelser, mens Mette Frederiksens stærke fortælling ligger i ruiner".

"SVM–regeringen har været ødelæggende for hele den socialdemokratiske identitet," tilføjer Erik Holstein.

Det er også en vurdering, der deles af en række borgmestre og byrødder.

I tiden efter EU-valget, hvor Socialdemokratiet faldt til 15 procent af stemmerne og blev mindre end SF, har blandt andre Herlevs borgmester Thomas Gyldal sagt at, "de socialdemokratiske mærkesager skal blive tydeligere i regeringens politik".

I et interview med TV2 kort efter valget sagde statsminister Mette Frederiksen, at EU-valget var "skidt," og at partiet derfor ville bruge sommeren på at gå "i tænkeboks".

Det har ikke været muligt for Altinget at få et interview med Kaare Dybvad. Udlændingeministeriets presseafdeling henviser i stedet til hans partifælle i Skatteministeriet.

Skatteminister Jeppe Bruus understreger i en mail, at det ikke er Socialdemokratiet, der "har båret de omtalte skattelettelser til bordet".

"De er en del af et kompromis. Samlet set fører regeringen en politik med historiske investeringer i vores velfærd, blandt andet med de bedste aftaler om kommunernes økonomi i over et årti. Der er også blevet råd til lønløft blandt offentligt ansatte, fastholdelse af Arne-pension og meget andet, som har været socialdemokratisk hjerteblod," lyder det fra skatteministeren.{{toplink}}

malte@altinget.dk