Politikerne: krig skal afvikles hurtigt

Selvom der er dyb uenighed om Irak-krigen, så er partierne på Christiansborg enige om, at krigen skal overstås hurtigst muligt.

»Der var tale om et uventet overraskelsesangreb som følge af en pludselig opstået gunstig situation. Jeg håber, at krigen bliver kortvarig, og jeg håber, at tabet af menneskeliv bliver så begrænset som overhovedet muligt,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i går kommenterede amerikanernes indledende bombninger af Bagdad på et fælles pressemøde med udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Statsministeren understregede, at de allierede styrker vil tage en lang række hensyn for at begrænse antallet af civile ofre:

»Men vi ved også, at Saddam Hussein tidligere har brugt uskyldige, kvinder og børn som bombeskjolde,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Login