Politiet får alvorlig kritik af Rigsrevisionen

POLITIREFORM: Rigsrevisionen vil i næste uge levere en syngende lussing mod Rigspolitiets implementering af politireformen og styringen af politiets økonomi. Justitsministeriet går dog helt fri for kritik.

Det er først og fremmest Rigspolitiets skyld, at der har været problemer med implementeringen af den udskældte politireform i løbet af de sidste to år.

Det konkluderer Rigsrevisionen i sin beretning om politireformen, der offentliggøres i næste uge, men som Altinget.dk i dag er kommet i besiddelse af. Rapporten afleverer en alvorlig kritik særligt mod politiledelsens styring af politiets økonomi.

Rigsrevisionen udtaler således, at politiets økonomistyring "ikke fungerer tilfredsstillende", og at den ikke "lever op til Økonomistyrelsens krav til god økonomistyring i staten", og at det har været den væsentligste årsag til det underskud på næsten 350 mio. kr., som politiet fik i 2008.

Login