Pernille Vermund får grøn ordførerpost i Liberal Alliance

Liberal Alliance foretager en mindre ordførerrokade. Pernille Vermund forlader posten som ældreordfører og bliver i stedet miljøordfører.

LA-leder Alex Vanopslagh (LA) flytter rundt på tropperne i sin folketingsgruppe i en mindre ordførerrokade.

Her bliver Pernille Vermund fjernet fra posten som ældreordfører, som hun overlader til folketingsmedlem Louise Brown. 

Den tidligere Nye Borgerlige-formand bliver i stedet Liberal Alliances nye miljøordfører. Hun beholder posten som erhvervsordfører.

{{toplink}}

"Det er afgørende, at vi overleverer naturen i endnu bedre stand til kommende generationer. Jeg er derfor ekstremt
glad for, at jeg som ny miljøordfører for Liberal Alliance kan fortsætte kampen op for miljøet," siger hun i en pressemeddelelse.

Pernille Vermund overtager miljøordførerposten fra Alexander Ryle, der fortsætter som EU- og it-ordfører.

Louise Brown udtrykker taknemlighed for den tillid, folketingsgruppen og gruppeledelsen har vist hende med den posten som ordfører.

"Ældreområdet er et område, vi i Liberal Alliance har stort fokus på. Der er en lang række udfordringer med det
system, vi har bygget rundt om vores ældrepleje, som vi ønsker at ændre og forbedre," udtaler hun.

Louise Brown er nu sundheds-, ældre- og epidemiordfører samt ordfører vedrørende § 71-tilsynet for Liberal Alliance.

{{toplink}}

Forrige artikel Konservative vælger politisk ordfører, der kun har siddet i Folketinget to måneder Konservative vælger politisk ordfører, der kun har siddet i Folketinget to måneder Næste artikel Tidligere folketingsmedlem varetager Mette Abildgaards ordførerskaber under barsel Tidligere folketingsmedlem varetager Mette Abildgaards ordførerskaber under barsel