Ny fartgrænse på 130 km/t

Justitsminister Lene Espersen (K) vil øge hastighedsgrænsen til 130 km/t på de fleste danske motorveje. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Justitsminister Lene Espersen (K) synes nu indstillet på at imødekomme Dansk Folkeparti, der som det eneste parti i Folketinget vil bakke op om regeringens forslag om højere hastighedsgrænser. Og Dansk Folkeparti er langt fra tilfreds med ministerens oprindelige udspil om at hæve farten til 130 km/t på 15 pct. af motorvejsnettet og til 120 km/t på halvdelen.

Derfor har regeringens parlamentariske støtteparti under forhandlinger med justitsministeren nu stillet krav om, at hastighedsgrænsen skal hæves til 130 km/t på størstedelen af motorvejsnettet - på alle de lige, ukomplicerede strækninger over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland.

»Det virker, som om regeringen nu er indstillet på at gøre noget, der kan øge mængden af steder, hvor man kan køre 130. Det var konklusionen efter vores møde med justitsministeren. Jeg tror, at ministeren vil lytte meget til vores synspunkter - måske også fordi regeringspartierne internt har medlemmer, som ikke er så glade for det oprindelige udspil,« siger DFs næstformand, Peter Skaarup.

Login