Ny Alliance - et højredrejet midterparti

ANALYSE: Ny Alliances program er midtsøgende - med pil mod højre. Vi placerer partiet på en fordelings- og værdipolitisk skala.

Partiet kan også umiddelbart synes vanskeligt at placere. Det bejler både til højre- og venstrefløjen. På spørgsmål om skat ligner partiet med sit forslag om at sænke skatten til 40,6 pct. et klart borgerligt parti. Omvendt ligner partiet i sin asylpolitik - det vil lukke alle asylcentre på nær et - og dele af sin velfærdspolitik et klart venstreorienteret parti.

Indtil for 10-15 år siden blev placeringen af de politiske partier kun bedømt efter deres fordelingspolitik: groft sagt graden af økonomisk udligning mellem rig og fattig samt skatternes størrelse. Men ved de seneste valg har den såkaldte værdipolitik fået stadig større indflydelse. Her er de centrale elementer udlændingepolitik, retspolitik - og nu også værdikampen mellem demokratiske værdier og religiøse værdier med Muhammed-krisen som foreløbigt højdepunkt.

Selv betegner Naser Khader Ny Alliance som "et midterparti, der vil gøre op med blokpolitikken og Dansk Folkepartis dominerende rolle. Vi håber på et flerfarvet folketing efter næste valg," som han udtrykte det ved præsentationen af partiets program. 

Login