Nederlag til dansk udlændingepolitik

Selvom de øvrige EU-lande i går blev enige om fælles regler for familiesammenføring, så vil den danske regering holde fast i sine egne stramme regler. Integrationsminister Bertel Haarder (V) håber på europæisk kursskifte, før Danmark skal ophæve sit forbehold på EUs retslige samarbejde

De kommende EU-regler er væsentligt mildere end de danske, idet de giver mulighed for familiesamføring efter kun to års ophold i et EU-land – mod ti år i Danmark – samt sætter en aldersgrænse på 21 år for at hente en ægtefælle til et EU-land – mod 24 år i den danske lovgivning.

Men integrationsminister Bertel Haarder (V) slog i går fast, at Danmark vil holde fast på de stramme regler på trods af holdningen hos EU-partnerne.

»Vi har ingen planer om at ændre udlændingeloven. Den ligger fast, lige som grænsen ligger fast,« sagde han efter et møde mellem EUs justits- og indenrigsministre i Bruxelles.

Login