Minister freder Ernæringsrådet

Ministeren oplyser, at de rådgivende opgaver på folkesundhedsområdet og informationsindsatsen i forhold til befolkningen primært varetages af Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet, derfor skal der ikke oprettes et Nationalt Sundhedsråd. Ministeren er enig i, at rådgivningsstrukturer regelmæssigt skal tages op til revision, oplyser Ugebrevet SundhedsTinget, som vi står bag.

Det var Claus Hancke, Institut for Orthomolekylær Medicin, der i forbindelse med polemikken om Ernæringsrådet havde foreslået, at der etableres et bredt sammensat Nationalt Sundhedsråd, som kan rådgive befolkningen.

"Jeg er enig med Claus Hancke i, at rådsstrukturen – også på sundhedsområdet – med regelmæssige mellemrum bør tages op til overvejelse", skriver ministeren til Folketinget. Han bakker dog altså op bag sin kollega, fødevareminister Mariann Fischer Boel, der også ønsker at bevare Ernæringsrådet.

Login