Malet portræt af Pia Kjærsgaard afsløret

KORT NYT: Dansk Folkeparti har foræret dets stifter Pia Kjærsgaard et malet portræt. Det er nu ophængt i Folketinget.

I forbindelse med folketingsmedlem Pia Kjærsgaards fratræden som formand for Dansk Folkeparti i 2012 har partiet nu givet hende en gave i form af et portræt begået af billedkunstneren Mikael Melbye.

Det blev i går afsløret i Folketinget, hvor det skal hænge. Blandt de fremmødte var DF's nuværende formand Kristian Thulesen Dahl og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). 

Pia Kjærsgaard er som medlem af Præsidiet næstformand i Folketinget. 

 

Forrige artikel De unge flygter fra Socialdemokratiet De unge flygter fra Socialdemokratiet Næste artikel Jelved ommøblerer Kulturstyrelsen fra fire til 11 ben