Målet for DF's nye lederduo: Exit fra EU inden for de næste 10 år
Selv om det er en vigtig strategisk målsætning for Dansk Folkeparti at få Danmark meldt ud af EU, så er det alt for tidligt at kræve en folkeafstemning om det nu. Sådan siger europaparlamentarikeren Peter Kofod i et interview med Altinget. Efter planen skal han være formand Morten Messerschmidts højre hånd i den nye partiledelse.
BRUXELLES: Der var engang for ikke så forfærdelig længe siden, hvor både Morten Messerschmidt og Peter Kofod troede på, at det kunne lade sig gøre at ændre Den Europæiske Union indefra. Den tid er forbi.
Det europæiske håb er bristet for den duo, der er i færd med at overtage ledelsen i et Dansk Folkeparti under pres og i opbrud. Især Brexit betyder, at deres EU-skepsis er blevet til EU-modstand.
Det siger partiets europaparlamentariker Peter Kofod, som efter Messerschmidts udnævnelse til ny partileder i januar forventes inden længe at blive en magtfuld næstformand og højre hånd for formanden.
”Jeg tror, at både Morten Messerschmidt og jeg har været på en rejse i forhold til EU-medlemskabet,” siger den 31-årige tidligere retsordfører for DF, der i 2019 blev valgt ind i Europa-Parlamentet.
”Morten sad her 10 år, før jeg kom til Bruxelles. Og da jeg kom herned, var det som EU-skeptiker. Jeg tænkte, at vi måske kunne justere nogle ting, så EU blev mere spiselig. Men jeg er kommet frem til den konklusion, at det ikke kan lade sig gøre,” siger han.
Målsætningen for Dansk Folkepartis nye ledelse er derfor, at Danmark skal melde sig ud af EU, lige som Storbritannien har gjort det. Men ikke på samme måde – og ikke lige foreløbig.
”Én ting er at melde Danmark ud, men vi skal jo også have noget at melde Danmark ud til. Og vi ved endnu ikke, hvad alle konsekvenserne af Brexit vil være, både positive og negative,” siger Kofod, der betragter 10 år som en realistisk tidsfrist for en afgørende dansk EU-folkeafstemning.
Mulig partileder, hvis Messerschmidt må gå af
Peter Kofod kan kun blive næstformand, hvis Dansk Folkepartis ordinære årsmøde i september accepterer at ændre partivedtægterne, som i dag kræver, at en næstformand skal sidde i folketingsgruppen.
Foreløbig er partiets finansordfører, René Christensen, udpeget som politisk næstformand, og det erklærer Peter Kofod sig godt tilfreds med. Han ser frem til, at partiledelsen for eksempel vil kunne gøre ham til organisatorisk næstformand efter årsmødet.
Det betyder også, at Kofod kan komme til at stå i forreste række som mulig partileder, hvis Messerschmidt senere skulle blive nødt til at trække sig som formand på grund af svindelanklager.
Østre Landsret afgjorde i december, at en sag mod Morten Messerschmidt ved byretten i Lyngby skal gå om, fordi dommeren var inhabil. Byretten havde ellers idømt DF-politikeren seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og misbrug af EU-penge, men den dom er nu ikke længere gyldig. Det er uklart, hvornår sagen kommer for retten igen.
”Vi går efter fuld frifindelse, når sagen skal køre igen ved byretten,” siger Peter Kofod.
Han tilføjer, at det langt fra er sikkert, at Messerschmidt går af som formand, selv hvis han skulle blive dømt en gang til.
”Vi vil ikke forud for sagen sige, hvor snittet skal ligge. Det vil være et spørgsmål for partiets hovedbestyrelse, når der er en afklaring på sagen,” siger han.
Hvis Morten Messerschmidt bliver nødt til at træde tilbage, vil du så være en mulighed som formand for partiet?
”Ja. Det er det, årsmødet i januar har besluttet.”
Kan du i så fald blive ved med at være medlem af Europa-Parlamentet?
”Nej, men jeg har jo også allerede sagt, at jeg stiller op til næste folketingsvalg. Og der håber jeg selvfølgelig på at blive valgt. Det vil nok ikke være specielt velfungerende at have en formand, der sidder i Europa-Parlamentet på sigt.”
EU er fundamentalt forandret efter Brexit
Uanset, om det bliver den ene eller den anden del af makkerparret Messerschmidt-Kofod, der på længere sigt skal forsøge at genrejse Dansk Folkeparti, så bliver det med et mål om at komme ud af Den Europæiske Union.
Ikke lige med det samme, sådan som partiets mest ekstreme EU-modstandere vil. Faktisk ikke i de nærmeste år, og i hvert fald ikke under et politisk kaos som det britiske. Men ud skal vi altså, hvis man spørger Peter Kofod.
”Det er ikke nok at være skeptisk. De store, tunge mekanismer i EU går i en retning, som ikke er positive for Danmark. Det gør de på en række områder: Migration, økonomi og beskæftigelse – som jo også hænger sammen med socialpolitik. Der vil være en række områder, hvor jeg tror, at folk vil sige, at det her har de aldrig stemt ja til,” siger han:
”Det er ikke realistisk bare lige at lave om på, fordi systemet er på vej i en helt anden retning. Særligt efter Brexit. Der mener jeg i virkeligheden, at EU har forandret sig fundamentalt. De briter, der normalt sagde nej til alle de der gakkede løjer, når franskmændene, tyskerne eller andre foreslog dem, de er her ikke mere.”
Danmark skal have en mindre vidtgående udmeldelse
Men det er jo almindelig kendt og påvist i mange analyser, at det indre marked er enormt vigtigt for Danmarks økonomi. Hvordan skal den danske økonomi fungere uden at være med i det?
”Jeg synes, der er mange modeller at arbejde efter. Briterne har valgt den mest vidtgående. Det er måske godt nok for os, for så får vi den mest vidtgående model at se, når den bliver levet ud over de kommende år.”
”Jeg forestiller mig ikke, at Danmark skal have samme meget vidtgående udmeldelse som briterne. Jeg ser gerne, at Danmark har en meget nem adgang til de andre EU-lande, når det kommer til handel. Jeg mener så ikke nødvendigvis, at man også bare skal udveksle mennesker og arbejdskraft på samme måde, som man ser det i dag.”
”Det skal foregå på nogle præmisser, hvor det er det danske folketing, der sætter standarderne for det, og ikke EU-lovgivning, som det stort set er umuligt for et lille land som Danmark at lave om.”
”På kort sigt vil det have negative konsekvenser”
Det lyder, som om du taler om en frihandelsaftale med EU. Sådan en har briterne jo forhandlet om i årevis med stort besvær, siden de meldte sig ud. Synes du ikke, sporene skræmmer lidt der?
”Nej, det synes jeg ikke. Mit indtryk er, at mange af forudsigelserne om Brexits påståede enorme konsekvenser har været overdrevne.”
Er det ikke rigtigt nok, at den britiske økonomi har taget et ordentligt slag på grund af Brexit?
”Det er der jo flere økonomier i Europa, der har, for eksempel i Sydeuropa. De har jo ikke meldt sig ud af EU, de har bare haft corona. Men jeg vil heller ikke sidde her og spille Komiske Ali eller lyve om det. Selvfølgelig er der negative konsekvenser forbundet med Brexit. Jeg tror bare, at de positive konsekvenser på sigt kommer til at opveje de negative konsekvenser.”
Hvis Danmark melder sig ud af EU, er du så forberedt på, at det også vil have nogle negative konsekvenser?
”Absolut. På kort sig vil det have negative konsekvenser. Jeg sidder ikke og siger, at gaderne vil blive belagt med bladguld fra dag 1, for sådan vil det selvfølgelig ikke være. Men jeg tror, at det danske folketing vil være bedre til at håndtere den her slags udfordringer, end det britiske parlament har været.”
For tidligt at spørge folket
Hvis Dansk Folkeparti vil have en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvorfor stiller I det så ikke som en betingelse for at kunne støtte en borgerlig regering?
”Jeg synes, at man skal have en god forudgående debat om det her inden. Og det skal også være på et tidspunkt, hvor danskerne kender forskellige scenarier. Hvad er det, man vælger til og fra? Det skal jeg vide, den dag danskerne skal spørges. Det skal være en dag, hvor jeg kan sige: det er det her, I får.”
Så vi skal ud af EU, men ikke lige nu?
”Jeg synes ikke, det ville være rimeligt at lægge spørgsmålet til folkeafstemning nu, for der er simpelthen for mange uafklarede ting. Man skal også være opmærksom på, at når man så tager sådan en folkeafstemning, så lukker man muligheden for at tage en ny diskussion og en lignende afstemning i en generations tid.”
Hvilken tidshorisont forestiller du dig så: 2 år, 5 år eller 10 år, inden vi kan tage sådan en folkeafstemning?
”Personligt ville jeg jo sige hurtigst muligt – men det vil ikke være det rimelige. Men i hvert fald inden for en 10 års tid.”
Opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Morten Messerschmidt siger, at det til gengæld er en betingelse for DF, at regeringen arbejder for at få Danmark ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Hvorfor så det? Er I imod ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og retten til frie valg og alt det andet, der står i den?
”Alt det er rigtig positivt. Jeg tror bare ikke, at Danmark udvikler sig til et barbari, hvis man sagde, at vi godt kunne bestemme noget mere selv og overlade noget mindre til dommerne.”
”Spørgsmålet er jo kort sagt, hvem der skal bestemme. Om vi skal have et dansk demokrati og et folketing, der bliver mere og mere afmonteret i forhold til internationale domme, som jo særligt har gjort ondt på eksempelvis udlændingeområdet.”
”På retsområdet har vi også set en stribe forskellige sager, hvor man må sige, at der har været nogle instanser, som er fuldstændig afkoblede fra en dansk virkelighed – og som har et meget anderledes syn på tingene end et meget stort flertal i det danske folketing og i den danske befolkning. Derfor udfordrer det her vores grundlæggende måde at gøre tingene på.”
Men kan man overhovedet være medlem af EU, hvis man ikke er en del af EMRK?
”Man kan jo i hvert fald tage nogle første skridt på vejen for at sikre, at Folketingets beslutninger kommer til at veje tungest.”
EU-Kommissionen betragter de to ting som fundamentalt sammenhængende. Altså hvis man er medlem af EU, så må man også respektere EMRK?
”Det er mit indtryk helt generelt, at Danmark er et stræberland på rigtig mange måder. Det er fint, at Danmark er et godt land, hvor vi har styr på tingene og passer godt på hinanden. Jeg tror, vi ligger bedre end snart sagt alle andre EU-lande. Danmark vil ikke udvikle sig til et barbari. Jeg tror nok, der er steder, både i øst og syd, hvor man hellere skulle kigge hen.”
Danskernes EU-begejstring vil gradvist forsvinde
Alle meningsmålinger har i de senere år vist, at danskerne bliver stadig mere positive over for EU-medlemskabet. Er Dansk Folkeparti så ikke ude af trit med befolkningen, når I vil have Danmark meldt ud?
”I en tid, hvor der har været enorm usikkerhed om, hvad Brexit er blevet til, så siger danskerne, at vi må holde rigtig godt fast i det, vi har. Det er ikke så mærkeligt. Man skal bare huske på, at det, som nogle danskere holder fast i, det er ikke et EU, der er i status quo. Det er et EU, der har vokseværk.”
”Så jeg tror, at når der falder lidt mere ro på igen, så vil man se, at billedet gradvist vil begynde at forandre sig igen. Fordi man begynder at forstå, at vi lige pludselig sidder tilbage med et EU, hvor briterne ikke længere er der til at kæmpe for vores dagsordener – og at det i højere grad er Frankrig og Tyskland, der fører en kurs, som måske ikke er specielt attraktiv.”
Så det er egentlig det, I frygter at se EU udvikle sig til, som I vil melde Danmark ud af?
”Ja, og jeg tror i høj grad, at danskerne vil få øjnene op for det i de kommende år. Jeg betragter det ikke som umuligt. Dengang Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl lavede Dansk Folkeparti, da var vi det eneste parti i Folketinget, der betragtede udlændingepolitikken som en meget vigtig sag.”
”Man hånede Dansk Folkeparti for, at vi ville lave om på det. I dag står partierne nærmest i kø for at prøve at kopiere vores udlændingepolitik. Så i virkeligheden betragter jeg bare EU-politikken i 2020’erne som udlændingepolitikken dengang i 1990’erne.”
”Jeg synes, vi står rigtig godt ved indgangen til den her diskussion. Langt bedre end andre partier. Jeg er da godt klar over, at der er mange danskere, der skal overtales. Men det var der jo også om udlændingepolitikken i 1990’erne.”
Du kan også lytte til Thomas Lauritzens samtale med Peter Kofod, når Altingets europæiske podcast fra Bruxelles udkommer fredag.
Bramsen stod tilbage uden respekt og uden venner
Snit af målinger: Sådan står partierne efter årets første måned
