Løkke er i gang med at styrke S-regeringen

Hvis man skal beskrive den aktuelle indflydelse, Lars Løkke Rasmussens politiske projekt, Moderaterne, har på blå blok med et ord, skal man syd for grænsen.

Der er ikke noget godt ord på dansk, som indfanger det. I stedet må vi kigge til den tyske bundesliga-klassiker: Spielverderber.

En spilspolerer, en spoiler, en ødelægger. Eller som den danske ordborg beskriver det: en ”person som med hensynsløs, negativ eller skødesløs adfærd spolerer det, som andre har opnået eller fornøjer sig ved”.

Og hvor hårdt det end kan lyde, så er det der, vi er med Løkkes parti. Det eneste Løkke indtil videre har opnået med Moderaterne er at smadre en i forvejen splittet blå blok yderligere og gøre den mindre troværdig som potentielt alternativ til den nuværende regering.

Og det er kun blevet tydeligere efter, at Løkkes parti nu er blevet opstillingsberettiget og de første målinger er kommet ind.

I skrivende stund er der kun kommet én måling, hvor Moderaterne er på som en selvstændig valgmulighed. Det er målingen fra YouGov den 20. september for BT, hvor Løkke, som i parentes bemærket også skriver for BT, står til 4,5 procent. Målingerne fra YouGov skal dog altid tages med et betydeligt forbehold. De ligger ganske enkelt alt for langt væk fra de andre institutter til, at man kan have tillid til dem. Men tilbage står, at Løkkes parti, ikke specielt overraskende, kommer i Folketinget, hvis der var valg i morgen.

I mandags kom også Voxmeter med deres seneste måling efter en måneds pause. Her er Moderaterne ikke på som en selvstændig mulighed, men hvis man går ned til kolonnen øvrige, kan man se, at den er vokset fra 2,3 procentpoint i august til 4,7 procentpoint nu. Altså endnu en klar indikator på, at Løkkes parti kommer over spærregrænsen.

Det væsentlige i begge målinger er dog ikke, at Moderaterne kommer i Folketinget, det forventede alle. Det væsentlige i målingerne er, at der stadig med Løkkes parti på stemmesedlen er et solidt rødt flertal, og at stemmerne som går til Løkke, først og fremmest kommer fra de andre borgerlige partier og især fra Løkkes gamle parti Venstre.

Hos Voxmeter går Venstre 1,5 procentpoint tilbage fra 15,1 i august til nu 13,6 og partiet er nu igen på niveau med Det Konservative Folkeparti. Det betyder, at det fornyede momentum, som Venstres mange politiske udspil hen over sommeren havde givet Ellemann og co. nu igen ser ud til at være væk.

De gange der har været usikkerhed i blå blok om, hvem der var blokkens statsministerkandidat, har det gavnet Socialdemokratiet. Det kunne man for eksempel se op til valget i 1994, hvor både Uffe Ellemann-Jensen og Hans Engell signalerede, at de var klar til opgaven, hvis flertallet var der. Flertallet kom aldrig, men Nyrup stod stærkere på grund af usikkerheden.

Men kan Løkke ikke med tiden hente stemmer over midten fra for eksempel Det Radikale Venstre? Der er trods alt lang tid til næste valg, som først skal være afholdt i juni 2023. Og De Radikale er tydeligt irriterede over regeringens økonomiske politik.

Der er meget lidt, der tyder på, at Løkke vil være i stand til det. Man skal huske på, at mange af dem, der stemte radikalt i 2019, først og fremmest gjorde det i protest mod VLAK-regeringens udlændingepolitik. Det var en politik som Løkke som regeringsleder, uanset hvad han siger i dag, var ansvarlig for. Derfor var en radikal stemme i 2019 også en stemme mod Løkke. Der er ikke noget der tilsiger, at det skulle have ændret sig siden da. Især ikke, da Løkke i dag ikke vil tage afstand fra de udlændingepolitiske stramninger, han var ansvarlig for i hans regeringstid.

I forhold til dem, der stemmer radikalt på grund af den økonomiske politik, så kan der være lidt at hente der. Og det kan man også godt argumentere for, at Løkke formår. Både hos YouGov og Voxmeter går De Radikale tilbage til godt fire procentpoint. Det er dog svært at sige, hvor meget af nedgangen hos De Radikale der skyldes den generelle selvskabte krise i partiet (MeToo, lederskifte osv.) og hvor meget der er et decideret fravalg. Uanset hvad, så er den Radikale nedgang slet ikke nok til at rykke på flertallet bag regeringen.

Løkke er en af sin generations bedste politikere, og han er længder foran de andre borgerlige partiledere i viden, erfaring og debatevner. Derfor er det mest sandsynlige scenarie, at han og hans parti frem mod valget fortsætter med at kannibalisere på de andre borgerlige partier og især Venstre.

Det er omvendt meget lidt sandsynligt, at Løkke frem mod valget reelt formår at lægge hans ansvar fra års udlændingestramninger og symbolpolitik bag sig. Og så længe han ikke vil det, så er den eneste forskel i magtforholdene i dansk politik, som han og hans parti kommer til at skabe, at styrke den siddende regering.