Kristian Jensen: Vi vil lette skattetrykket

SKATTEREFORM: Skatteministerens ambition er at lette det samlede skattetryk ved den kommende skattereform, siger han i dag til Altinget.dk.

Danskerne behøver ikke bekymre sig over skattestigninger som følge af den kommende skattereform. Tværtimod kan de håbe på lettelser.

Det siger skatteminister Kristian Jensen (V) i dag til Altinget.dk. En meningsmåling har ellers vist, at næsten 60 pct. af danskerne forventer et højere samlet skattetryk, når reformen er gennemført.

"Målet med skattereformen er ikke at hente penge op af danskernes lommer, men at de skal beholde en større gevinst ved en times ekstra arbejde. Danskerne skal mindst bevare den købekraft, de har i dag, og må ikke blive dårligere stillede - og jeg ser gerne, at der kommer flere penge til danskerne," siger Kristian Jensen.

Login