Konservative EU-tømmermænd

ANALYSE: EU-spørgsmålet splittede De Konservative på landsråd, hvor partiformanden blev nedstemt. Selvom partiets nye skepsis ikke umiddelbart får konkret betydning, begrænser det Lars Barfoeds manøvrerum.

Selvom flere forsøgte at dysse forskellighederne ned, stod valget mellem to forskellige tilgange til EU til partiets nye principprogram - skulle De Konservative indskrive en skepsis over for EU-Domstolens "udvidende" tolkninger af EU-samarbejdet, eller skulle man i stedet skrive ind, at partiet vil af med alle de danske EU-forbehold?

Under debatten lød der beskyldninger om kup, topstyring og underminering af 40 års konservativ politisk kamp for mere EU-samarbejde. I sidste ende var der dog klart flertal for den nye mere EU-skeptiske linje, som især Konservativ Ungdom har presset på for.

Partileder Lars Barfoed blev sammen med blandt andet Lene Espersen og Per Stig Møller nedstemt og må erkende, at de "unge røster" og flertallet i baglandet ønsker større afstandstagen til EU-Domstolens "udvidede beføjelser", og at partiet ikke længere eksplicit i principprogrammet beskriver sin modstand mod EU-forbeholdene.

Login