Konservative ansætter ny politisk chef på Christiansborg

Konservatives nye politiske chef kommer fra en stilling i Københavns Kommune og har flere års erfaring fra strategi -og ledelsessekretariatet i Landbrug & Fødevarer. 

Konservative har fundet sin nye politiske chef, efter at Simon Merrild Lyngsø rykkede videre til Finans Danmark som ny chef for public affairs.

Valget er faldet på 43-årige Lisbeth Gøtzsche, der kommer fra en stilling som sekretariatschef i Ledelsessekretariatet i Socialforvaltningen i København. 

Det oplyser partiet til Altinget.

{{toplink}}

"Jeg er virkelig glad for, at Lisbeth har sagt ja til jobbet," udtaler generalsekretær Søren Vandsø og fortsætter:

"Hun har en massiv erfaring med ledelse og strategi – både i forhold til planlægning og til eksekvering i politisk ledet organisationer. Og så er det selvfølgelig et kæmpe plus, at Lisbeth har et indgående kendskab til Det Konservative Folkeparti og partiets DNA."

Lisbeth Gøtzsche har tidligere haft ansvaret for strategi -og ledelsessekretariatet hos Landbrug & Fødevarer igennem ni år. Hun udtaler i en skriftlig henvendelse til Altinget, at hun er "stolt over at få tilbudt jobbet" hos Konservative.

"Når jeg har været en del af partiet i mere end halvdelen af mit liv, så var det her en mulighed jeg ikke kunne sige nej til," siger Lisbeth Gøtzsche.

"Det er en spændende tid, Det Konservative Folkeparti står i, og som politisk chef får jeg i den grad mulighed for at bruge al min faglighed og erfaring i tæt samarbejde med folketingsgruppen, medarbejderne og medlemmerne."

Lisbeth Gøtzsche tiltræder sin nye stilling på Christiansborg 1. marts.

{{toplink}}

Forrige artikel Region Nordjylland henter udviklingschef fra Shanghai Region Nordjylland henter udviklingschef fra Shanghai Næste artikel Nye Borgerliges tidligere næstformand vender tilbage til partiet Nye Borgerliges tidligere næstformand vender tilbage til partiet