Juraprofessor: Bande-våbenhvile kan gøre et forbud lettere

”Det må lette arbejdet med at forbyde Loyal To Familia, at banden har indgået en våbenhvile med den konkurrerende bande Brothas. Det gør det nærmest til en tilståelsessag.”

Så klart lyder meldingen fra den erfarne professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, efter de to bander for en uge siden gik ind på en ”våbenhvile” af en måneds varighed. Våbenhvilen kom efter mange uges skyderier i Københavns gader med tre dræbte og adskillige sårede til følge.

”Når banderne indgår en våbenhvile, er det jo en tilståelse af, at det er dem, der har ført krigen. Ellers giver en våbenhvile ingen mening. Dermed har de erkendt, at de som organisationer har virket ved vold,” siger Jørn Vestergaard.

Ifølge grundloven skal foreninger opløses, hvis de ”virker ved vold”. I den forbindelse er det helt afgørende at kunne bevise, at de kriminelle aktiviteter foregår på vegne af organisationerne.

”Det står ikke helt klart, hvilke personer fra banderne der har forhandlet våbenhvilen. Det kan komplicere det lidt. Men det ændrer ikke ved, at repræsentanter for organisationerne har sagt ja til at indstille volden. Så må man logisk konkludere, at de har begået volden indtil nu,” tilføjer Vestergaard.

Behandles som bander
Professoren understreger, at man allerede i praksis behandler Loyal To Familia og andre bander som voldelige organisationer:

”I bekæmpelsen af bandeproblemerne er der allerede lovgivet mere indirekte med bestemmelser om strafskærpelse for overtrædelser begået i forbindelse med bandeopgør, forbud mod rockerborge, visitationszoner osv.”

”Man har bandeafsnit i fængslerne, ligesom man har indskrænket prøveløsladelsen af bandemedlemmer. Når bevisproblemerne kan håndteres her, skulle det i rimeligt omfang også kunne lade sig gøre ved et forbud mod selve tilknytningen til en voldelig bande.”

HA og Bandidos
I 1997 afsluttede de to rockergrupper Hells Angels og Bandidos en blodig krig, da repræsentanter for de to grupper på landsdækkende tv sluttede fred. Alligevel konkluderede daværende rigsadvokat Henning Fode, at der ikke var grundlag for at forbyde de to grupper som voldelige organisationer.

”Den konklusion har jeg meget svært ved at forstå ud fra en juridisk betragtning. Men den daværende rigsadvokat var jo en lidt forsigtig mand. Nu er der kommet en ny rigsadvokat til,” siger Jørn Vestergaard diplomatisk.

Professoren undrer sig over anklagemyndighedens tilgang til sagerne:

”Anklagemyndigheden har i flere omgange påberåbt sig bevisproblemer. Det kan være svært at forstå, når man ser, hvad der foregår. Selvfølgelig vil det i nogle tilfælde være svært at bevise et medlemskab af en bande, men i andre tilfælde vil det jo være oplagt.”

Kan ikke bare tage andet navn
Spørgsmålet er så, om det i det hele taget hjælper noget at forbyde banderne. Om de ikke bare bliver mere usynlige og får et martyrium. Til det siger Jørn Vestergaard:

”Jeg tror, at politiets nationale efterforskningscenter har styr på, hvem der er i banderne. Og de samme personer kan ikke bare fortsætte deres kriminelle aktiviteter ved at ændre bandens navn. Det kan man tage højde for i et forbud.”

Han erkender, at et forbud ikke fjerner alle problemerne, men ser det alligevel som en del af løsningen:

”Det har i hvert fald en symbolværdi at forbyde en bande som Loyal to Familia. Det kan gøre det sværere for dem at rekruttere nye medlemmer,” siger Jørn Vestergaard og tilføjer:

”Det løser ikke alle problemer, men det kan være en hjælp. Der er masser af lovgivning, der ikke virker 100 procent. Der er stadig folk, der kører alt for stærkt på vejene, men det betyder jo ikke, at vi afskaffer fartgrænserne.”

erik@altinget.dk