Jens Hald overvejer Europa-Parlamentet

NYHED: Venstre-politikeren Jens Hald Madsen påtænker at stille op til Europa-Parlamentet i 2009.

Venstres tidligere udenrigsordfører Jens Hald Madsen overvejer en fremtid som EU-parlamentariker, efter han røg ud af Folketinget for to måneder siden.

"Mange har spurgt, om jeg vil stille op til Europa-Parlamentet, og det overvejer jeg i øjeblikket. Fagligt ligger det mig ikke fjernt med både min erfaring fra Folketingets Europaudvalg og som udenrigsordfører," siger Jens Hald Madsen til Altinget.dk. Han har desuden har en mastergrad fra Københavns Universitet i europæiske studier.

Efter 13 år i Folketinget blev han ikke genvalgt 13. november, men har siden fået henvendelser fra både sjællandske og jyske kredse, der gerne ser ham som Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet.

Login