Intern uro og fraværet af en stærk fortælling gav Venstre historisk nederlag. Nu vil ung profil sætte gang i den politiske idéudvikling

Hvis Venstre igen vil være en drivende kraft bag udviklingen af samfundet, skal partiet turde sætte lighedstegn mellem fællesskab og liberalisme. 

Det mener folketingsmedlem Morten Dahlin, der har taget hul på arbejdet med sin analyse af, hvordan Venstre igen skal genrejses oven på det dårligste valgresultat i mere end tre årtier.  

“Vi skal have slået fast, at liberalismen anno 2022 er garanten for fællesskabet,” siger det 33-årige folketingsmedlem, der af mange iagttagere af dansk politik betragtes som ét af Venstres fremmeste unge talenter. 

Altinget besøger Morten Dahlin på hans kontor på Christiansborg. Det er et interview, som foregår langt fra de igangværende forhandlinger mellem Socialdemokratiet og Venstre om en ny regering, og som han derfor ikke vil kommentere.   

Venstre – og resten af det borgerlige Danmark – er gentagne gange blevet kritiseret for sin manglende idéudvikling. Hvor flere af Socialdemokratiets fremtrædende stemmer brugte tiden i opposition på at skrive bøger om, hvordan fremtidens samfund skulle se ud med en socialdemokratisk ledet regering, har der været mere stille på den borgerlige front i den seneste valgperiode.  

Men sådan skal det ikke fortsætte oven på folketingsvalget 1. november, hvis det står til V-profilen.  

Forude venter nu et genopbygningsarbejde, hvis partiet igen skal slås med Socialdemokratiet om titlen som det største folkeparti. {{toplink}}

Offer for Frederiksens fortælling 

Derfor skal interviewet handle om idéarbejdet i partiet i de kommende år. Og om, hvad der gik galt ved det netop overståede folketingsvalg, hvor Venstre blev valgt fra af hundredtusindvis af vælgere og med blot 13,3 procent af stemmerne står halveret tilbage. 

”Vi blev et offer for fortællingen om, at det at være liberal i 2022 er det samme som at være anti-fællesskab. Og den fortælling har vi ikke været gode nok til at finde et modsvar på. Selvom den er forkert,” siger Morten Dahlin. 

”Vi har et langt og hårdt arbejde foran os. Vi har fået lidt over 13 procent af stemmerne. Vi har lidt et valgnederlag. Der skal nok mange ting til. Men en af de ting, vi bliver nødt til at gøre for at komme derhen, er, at vi skal have stadfæstet, at Venstre også værner om fællesskabet. Og at det er et andet slags fællesskab, end de røde tilbyder. Den fortælling har ikke stået stærkt nok. Det bliver vi nødt til at få gjort noget ved,” tilføjer han.

Ifølge Morten Dahlin viste den netop overståede valgkamp, at det ikke er nok at have stribevis af politiske forslag på hylderne. Der er behov for en grundlæggende analyse af, hvordan samfundets udfordringer skal løses. 

Det lykkedes i løbet af valgperioden statsminister Mette Frederiksen at få cementeret sin rolle som krisestatsminister, og da hun udskrev valget, var det også med budskabet om at sikre tryghed for Danmark i krisetider. 

“Folketingsvalget i 2022 bliver et tryghedsvalg. Tryghed for den enkelte, for familierne, jeres økonomi og hverdag. Og tryghed for Danmark, Europa og verden,” sagde Mette Frederiksen foran Marienborg i begyndelsen af oktober.

En iscenesættelse, som har været succesfuld, siger Morten Dahlin: 

”Mette Frederiksen var meget dygtig til at skabe en fortælling om, at man med hende kunne få fællesskab og dermed tryghed, og med os kunne man få noget frihed. Og i en situation med mørke økonomiske skyer over Europa, er mange blevet tiltrukket af budskabet om trygheden og fællesskabet,” siger han. 

Idéudviklingen er blevet forsømt 

Når Venstre ikke har fået lavet en stærk fortælling, skyldes det blandt andet, at partiet har brugt en stor af valgperioden på intern uro, fremhæver Morten Dahlin.

I januar 2021 tog Venstres nedtur for alvor fart, da den tidligere formand Lars Løkke Rasmussen forlod partiet. Den tidligere næstformand Inger Støjberg fulgte trop kort tid derefter. Det skete efter uenigheder mellem hende og formand Jakob Ellemann-Jensen, der kulminerede, da Venstre med ham i spidsen stemte for en rigsretssag imod hende. 

”Og så var også en coronakrise, der lagde meget af den politiske idéudvikling død. Ja, vejen til helvede er brolagt af dårlige undskyldninger. Men det er vigtigt for mig at kigge fremad nu og sige, at vi er nødt til at have denne politiske idéudvikling,” siger Morten Dahlin. 

”Der har vi ikke været gode nok, og det påhviler også mig selv, som en del af den yngre generation i Venstre,” tilføjer det unge folketingsmedlem, som selv blev valgt første gang i juni 2019. 

Oven på folketingsvalget står Socialdemokratiet tilbage som det suverænt største parti, efter partiet med 27,5 procent af stemmerne blev mere end dobbelt så stort som det næststørste parti, Venstre. Det fik Mette Frederiksen til at udråbe sit parti som det eneste tilbageværende folkeparti. 

“At være det forpligter. Og det ansvar, det vil vi, og det vil jeg gøre alt, hvad vi kan, for at leve op til,” sagde Mette Frederiksen. 

En udtalelse som Jakob Ellemann-Jensen modsagde et par uger senere i sin landsmødetale: 

“Det var selvfølgelig et slet skjult spark over skinnebenet til Venstre. Men Mette Frederiksen - der tager du fejl. For nok er vi gået tilbage, men Venstre er fortsat et bredt og folkeligt parti,” sagde han til sine partifæller. 

Tilbage til de historiske rødder 

Men det folkeparti, Ellemann står i spidsen for, er stadig milevidt fra formen i nullerne, hvor Anders Fogh Rasmussen gjorde partiet til det største i Danmark for første gang i efterkrigstiden. En position, som først blev tabt i 2015.

Skal Venstre genrejses og tilbage i kampen mod Socialdemokratiet om at være danskernes foretrukne parti, skal der findes nye svar på samfundets udfordringer.  

Eller helt nye er svarene muligvis ikke. For Morten Dahlins idé handler snarere om, at Venstres fremtid skal sikres ved søge tilbage til partiets rødder. 

”Hvis liberalismen skal genrejses i 2022, skal man have begge ting på paletten. Både frihed og fællesskab. Det er det, Venstre historisk har stået for,” siger han. 

”Du kan godt finde steder i Danmark, som tilbyder dig fællesskab. Faktum er bare, at den slags fællesskab altid ender i tvang og ensretning. Og du kan også godt finde steder, der tilbyder dig frihed, men det kan bare meget hurtigt blive en ensom frihed, hvis du ikke har nogen at dele den med i et fællesskab. Derfor bliver vi nødt til at insistere på at være stedet, hvor man kan kombinere de to ting. Det er det, vi har gjort gennem hele vores partis historie, og det er også det, vi skal være bedre til at gøre i fremtiden.” 

Det var bønder, som politisk var tilknyttet Venstre, der var med til at danne andelsbevægelsen i 1800-tallet, og det var Venstres markante valgsejr i 1901, som betød, at partiet ført an af I. C. Christensen fik gjort op med de kongeudpegede regeringer i Danmark og dermed de facto indførte parlamentarisme. 

Og det er netop andelsbevægelsen, højskolerne og systemskiftet, Morten Dahlin peger på, når han skal sætte ord på, hvordan Venstre gennem historien har samlet de to ting.

”Historien viser os, at når venstrefolk rent faktisk har formået at kombinere fællesskab og frihed, så har Danmark taget nogle kvantespring fremad,” siger han. 

Men den historiefortælling har Venstre ikke været god nok til at dyrke: 

”Hvis du spørger i det socialdemokratiske gruppeværelse, er der ikke nogen forandring i det danske samfund, som ikke skyldes en klog socialdemokrat,” siger Morten Dahlin og tilføjer: 

”Vi andre har nok et mere nuanceret syn på det, men vi har været alt for dårlige i Venstre til at fremhæve, hvad det er, vi historisk har gjort. Hvorfor er det Thorvald Stauning, som bliver hyldet som en helt for socialdemokraterne, mens der ikke en af de eneste af skoleeleverne i Danmark, der ved hvem I.C. Christensen er?” 

Inspirationen kan findes hos friskolerne 

En del af det liberale svar på, hvordan samfundet skal forandres, kan findes i succesfulde, frie forpligtende fællesskaber, mener Morten Dahlin. Her har han især friskolerne i tankerne. De tjener som et eksempel på, at forældre tilvælger et frit fællesskab.  

”Hvorfor tager du ikke udgangspunkt i den lovgivning og de mekanismer, der findes på friskoleområdet og søger inspiration der,” siger Morten Dahlin. 

”Man kan ikke bare komme med nogle paroler om, at der skal være mere frihed til offentligt ansatte. Og man kan heller ikke bare pumpe flere penge ud i et system, der ikke fungerer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det på en anderledes måde, og der kunne det være redningen at se på mekanismerne i de dele af samfundet, hvor de frivillige fællesskaber fungerer,” tilføjer han. 

“Det handler om at finde løsninger, der tager udgangspunkt i folks hverdag, giver dem mere frihed – men samtidig værner om den samfundsmodel, vi alle er enige om er god”.  

Et af temaerne i både valgkampen og i de igangværende regeringsforhandlinger har netop været udfordringerne i den offentlige sektor, hvor især sundhedssektoren er presset af personalemangel og lange ventelister. Allerede i valgkampen genoplivede – og udvidede – Venstre sammen med de øvrige blå partier en gammel traver om mere frit valg i den offentlige sektor, som skal give borgere mulighed for at vælge mellem offentlige og private tilbud. 

Men der skal mere til, siger Morten Dahlin. 

”Det er mere end – i gåseøjne – blot frit valg. Det handler om at gå skridtet videre og turde tænke tanker om mere. Og det er også derfor, at jeg ikke har den perfekte færdige løsning på det her.” {{toplink}}

Flere unge tanker på vej 

Morten Dahlin står ikke alene med analyserne. Han varsler, at der er flere yngre kræfter i partiet, der har en ”en kæmpestor appetit” på at tage fat på idéudviklingen – og tankerne om, hvor det 150 år gamle parti skal bevæge sig hen. 

”Jeg oplever en gruppe af unge venstrefolk både i Folketinget og udenfor Folketinget i vores kommunale og regionale bagland, som har en kæmpe appetit på at skrive, tænke og udvikle både fortællinger, analyser og politik.” 

”Jeg vil tro, at du i den kommende tid vil opleve, at der kommer flere debatindlæg, flere kronikker, flere bøger, flere tanker fra de yngre venstrefolk.” 

Foruden tanken om at udvikle en liberal fællesskabsfortælling, er der også unge kræfter, som vil have en ny borgerlig anskuelse af klimaspørgsmålet i en erkendelse af, at de røde for længe har spillet alene på den banehalvdel, siger Morten Dahlin. Derudover er der også nogen, der gør sig tanker om, hvordan de stigende problemer med mistrivsel og mental sundhed kan kommes til livs. 

”Vi liberale må også erkende, at selvom det er godt, at vi i dag har fået flere og friere valg, har de også for mange ført en rodløshed med sig, som vi bliver nødt til at håndtere,” siger Morten Dahlin. 

Men tror du egentlig, at danskerne har behov for din fortælling om frihed og fællesskab, og at de ikke bare er glade for det fællesskab, de kan få ovre hos Mette Frederiksen? 

”Det er nødvendigt, hvis vi skal løse de udfordringer vi står overfor: økonomiske udfordringer, klimaudfordringer, udfordringer med vores sundhedsvæsen, udfordringer med vores skolesystem, udfordringer generelt med vores velfærdssamfund, udfordringer med mistrivsel. De kan ikke løses med den ekstreme udgave af frihed, hvor det bliver goldt og ensomt, eller den røde grad af fællesskab, hvor det bare bliver ensretning og tvang,” siger Morten Dahlin og fortsætter: 

”Den kan kun løses i forening. Så ja, det tror jeg faktisk, der er en appetit på hos danskerne.” 

red@altinget.dk