Holger K-afløser: For mig er integrationen en klassekamp

INTERVIEW: Gladsaxes viceborgmester Serdal Benli (SF) er til næste folketingsvalg spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds. Opvæksten i boligområdet Værebroparken – samt byrådserfaring fra samme område – har været med til at forme hans integrationspolitiske ståsted.

Der var ikke plads til mange vejrtrækninger i Serdal Benlis talestrøm, da han lørdag gik på talerstolen foran 450 SF’ere til partiets landsmøde i Odeons store sal i Odense.

”Kære kammerater, vi er blevet beskyldt for at være højredrejet. Det er noget vås, og det er faktuelt forkert, og det pisser mig af, når nogen vil belære os om, hvor humanistiske og venstreorienterede vi er.”

Baggrunden var Özlem Cekics afskedssalut, der beskyldte SF for at have foretaget en højredrejning.

Login