Hærchefen er i Kuwait

Ifølge en Saudi-Arabisk avis, har CIA og en arabisk ambassadør i Europa hjulpet den forsvundne irakiske hærchef til Kuwait. Her skal han sandsynligvis deltage i en invasion af Irak.

Den saudiarabiske avis Al-Sharq Al-Awsat, skrev onsdag, at Al-Khazraji befinder sig i Kuwait, hvorfra han angiveligt skal deltage i en kommende invasion af Irak. På avisens forside, der domineres af et billede af statsminister Anders Fogh Rasmussen overhældt med rød maling, står følgende skrevet på arabisk:

»En nær ven af den tidligere irakiske hærchef Nizar Al-Khazraji og kilder fra den irakiske opposition i London siger, at Al-Khazraji nu befinder sig i Kuwait. Den 64-årige tidligere general i den irakiske hær forsvandt mandag morgen fra sit hjem i Danmark, hvor han har boet i de seneste fire år med sin familie.

En arabisk diplomat fra et europæisk land hjalp i samarbejde med agenter fra CIA Al-Khazraji ud af Danmark. Tirsdag ankom Al-Khazraji i et privatfly til Kuwait fra et ukendt europæisk land.«

Login