Gymnasiereform kritiseres kraftigt

Landets gymnasierektorer er stærkt utilfredse med undervisningsministerens udspil til en ny gymnasiereform. "Ministerens forslag til grunddelen er noget rod. Man ødelægger 1.g og tager indholdet ud af introforløbet, som bliver et tomgangssemester", siger Formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman.

Socialdemokratiet og de radikale får samfundsfag ind under den obligatoriske fagparaply, de konservative oldtidskundskab, Kristeligt Folkeparti religion og Dansk Folkeparti idræt. Men der er tilsyneladende ikke politisk opbakning til latin.

Det får dekan for Humaniora på Aarhus Universitet Bodil Due til at frygte, at flere sprogstuderende på universiteterne får svært ved at gennemføre uddannelserne, da latin ifølge hende giver en afgørende fornemmelse for sproglige strukturer.

»At latin blot figurerer som valgfag er et alvorligt tilbageslag for alle sprogfag og almen dannelse i det hele taget,« siger Bodil Due.

Login