Giv sygehus-ansvaret til staten
Koncentrat af lederen "Staten skal betros ansvaret for sygehuse - Folketinget detailstyrer i forvejen hospitalerne og amternes økonomi" i Berlingske 20. december 2003.
Kommissionen gør mest ud af den såkaldte brede kommunemodel, der vil sammenlægge de mindre kommuner og beskære antallet af amter til mellem tre og seks.
Men her stopper kommissionen så. Amterne skal stadig være der, de skal stadig drive sygehusvæsen, og kommissionen synes at hælde til den opfattelse, at de - større - amter stadig skal opkræve skatter. Hvilket indebærer, at der stadig skal sidde folkevalgte i en slags storamtsråd.
Om der virkelig er stærke argumenter for at bevare amterne som begreb og tilmed bevare dem som skatteudskrivende myndighed, kan selvfølgelig ikke afgøres, før kommissionen er helt færdig med sit arbejde til januar.
Men også uden at kende argumenterne må det være ambitionen at gennemføre en reform, som er langtidsholdbar, konsekvent og administrerbar. Det skal ende med en reform, som klart adskiller den opgave, politikerne har - nemlig at prioritere indkøb af service til borgerne - og den, som virksomheder har, nemlig at levere den efterspurgte service. Reformen skal afskaffe kassetænkning mellem typisk kommuner og amter og skabe sammenhængende trafiknet i hele landet.
Den nemmeste vej til at afskaffe kassetænkning er at fjerne den ene kasse. Den nemmeste måde til at sikre bedre hospitaler for skattekronerne er at skabe fuld sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Det taler for, at fremtidige store kommuner er ansvarlige for at købe hospitalsydelser til deres borgere på hospitaler, som kan være private eller offentligt ejede. De offentligt ejede sygehuse kan staten passende betros ansvaret for, eftersom Folketinget alligevel fastsætter detaljerede krav om behandlingsgarantier og meget andet til nutidens amtsejede sygehuse. (...)
