Gamle vidner: Sådan bliver Foghs nytårstale

NYTÅRSTALE: Altinget.dk har bedt statsministerens to tidligere spindoktorer vurdere, hvordan Fogh griber nytårstalen an.

"Udfordringen er, at statsministeren skal finde ud af, hvad i alverden han egentlig mener om en virkelighed, som han overhovedet ikke havde forestillet sig, at han skulle møde. Hvis der var en ting, som statsministeren ikke havde forestillet sig, så var det, at han skulle holde en sådan tale, som han nu skal holde. For det er en helt anden tale, end han er vant til at holde, og det er en tale, som bliver meget afgørende, fordi han skal vise, at han er på omdrejningshøjde, både med den finansielle situation, men også rammer det, der handler om, hvordan du og jeg har det omkring den finansielle krise," siger Michael Kristiansen til Altinget.dk.

En statsminister i modvind
At det bliver en svær balancegang for Fogh, når han skal holde sin nytårstale på torsdag aften foran et milliontalligt dansk publikum, er TV 2s nye politiske redaktør Henrik Qvortrup enig i. Af flere grunde.

"Den store miljøoffensiv blev kørt af for en måneds tid siden, så det er svært at se, hvor det er, han skal sætte ind. Det er jo klart, at det er en statsminister, der om ikke er direkte i modvind, så dog er i noget, der godt kan minde om det. Også en statsminister der lige skal minde befolkningen om - hvordan han så end vil gøre det - at han ikke er på vej væk. For selv om han jo ikke anerkender den præmis, at det kunne han være, så er det jo formentlig, hvad mange sidder og tænker, når de ser ham," forklarer Henrik Qvortrup, der var spindoktor for Venstres formand, før han blev statsminister i 2001. 

Login