Forkvinde for Integrationsrådet vil i Folketinget for Socialdemokratiet

Halima El Abassi stiller op for Socialdemokratiet i kredsen i Vesterbro/Kongens Enghave/Sydhavn.

Efter to års medlemskab af partiet, har Halima El Abassi nu besluttet at stille op som kandidat til Folketinget for Socialdemokratiet. Det skriver hun på Facebook

"Nu er jeg ikke længere forkvinde for rådet og rådgiver for ministeren og skal bruge min tid og kræfter på noget andet. Efter en del opfordringer fra gode mennesker i mit netværk har jeg taget beslutningen om at stille op til kommende folketingsvalg," skriver Halima El Abassi, der stiller op i Jeppe Kofods (S) tidligere kreds på Vesterbro i København. 

"Kredsformand René Rud Mikkelsen og kredsen på Vesterbo har ikke været i tvivl om, at det er mig de vil satse på. Jeg er blevet taget godt og jeg ser frem til det gode samarbejde og til at få mig valgt ind i folketinget," skriver Halima El Abassi. 

I 2021 blev El Abassi valgt som suppleant ved kommunalvalget med 358 personlige stemmer. Hun har været rådgiver for Mattias Tesfaye (S), da han var Udlændinge- og Integrationsminster samt forkvinde for det nationale integrationsråd. Derudover har hun siddet med i kommissionen for den glemte kvindekamp udpeget af Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye. 

 

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. ambassadør Flemming Hedegaard (87) Næste artikel Svend Jakobsen (S) bisættes 17. juni fra Taastrup Nykirke