Folketingets samråds-cirkus griber om sig
SAMRÅD: Ministrene bliver kaldt til samråd i Folketinget dobbelt så ofte som for få år siden. MF'erne risikerer at ødelægge samrådet som en vigtig demokratisk institution, advarer eks-minister og politisk kommentator Hans Engell.
En udvikling, der især har taget fart efter 2009, hvor der blev indført tv-transmissioner fra samrådene live på folketingskanalen.
Går man tilbage i årbøgerne, har der typisk været 5-600 samråd om året, men den seneste optælling viste over 1.100 samråd på et enkelt folketingsår.
MF'ere ødelægger det for sig selv
Men i jagten på opmærksom fra seerne er folketingsmedlemmerne ved at devaluere samrådet som en demokratisk institution, advarer eks-minister og politisk kommentator Hans Engell.
"Det er en vigtig måde at holde en regering op på et politisk ansvar. Men Folketingets medlemmer risikerer at ødelægge det for sig selv. Ministrene og ministerierne tager det ikke så alvorligt længere, og medierne gider ikke at bruge tid på det, og dermed bliver samrådet devalueret som institution," siger Hans Engell og uddyber:
"Der er gået så meget inflation i samrådene, at ministrene ikke svarer særligt dybdegående, fordi der er grænser for, hvor meget tid minister og embedsmænd kan bruge på at forberede sig til et samråd. Desuden interesserer medierne sig mindre for det. For bare 20 år siden var et samråd jo en begivenhed, som medierne dækkede intensivt, også de store aviser og Ritzau. I dag interesserer de fleste samråd overhovedet ikke medierne," siger Hans Engell.
Tidligere var de fleste samråd som udgangspunkt lukkede for pressen. Men i begyndelsen af det nye årtusind blev udgangspunktet derimod, at samrådene skulle være åbne. Og i slutningen af 2009 begyndte Folketinget så sin egen tv-dækning af alle åbne samråd.
Begge dele har ført til, at det enkelte samråd tager længere tid, fordi det nu er blevet små politiske teaterforestillinger, som MF'erne i højere grad indkalder til for at profilere sig selv i medierne end for at få svar på presserende spørgsmål og føre parlamentarisk kontrol med regeringen.
Folketingets nye formand Mogens Lykketoft (S) ønsker imidlertid ikke at udtale sig, før Folketingets Præsidium i den kommende tid har haft lejlighed til at drøfte debatformerne i Folketinget, herunder samråd.
Haarder: Det vil regulere sig selv
1. næstformand i Folketinget Bertel Haarder (V) udtaler sig derimod gerne. Og han mener, at man er ved at have nået et mætningspunkt med hensyn til de mange samråd.
"Det er et berettiget led i demokratiet, at medlemmerne vil sætte en finger på regeringens ømme punkter. Og det er ikke nødvendigvis et problem med mange samråd og lange debatter. Men som præsidiemedlem vil jeg gerne være med til at drøfte, hvordan vi kan sikre nogle spilleregler, der ikke fremmer for mange gentagelser," siger Bertel Haarder.
Han har sammenlagt været minister i over 20 år og har taget sin andel af de mange samråd. Det har dog aldrig været nogen pine ifølge ham selv. Og årsagen til de mange samråd er han ikke tvivl om.
"Medlemmerne indkalder ikke til alle de samråd primært for at skade ministrene og regeringen. Hovedforklaringen er, at medlemmerne gerne vil i medierne, føle at de bestiller noget og vise den hjemlige valgkreds, at de bestiller noget," siger Bertel Haarder.
Han var selv en af fortalerne for at åbne samrådene for offentligheden og vise dem på tv. Han tror dog ikke, at antallet af samråd vil løbe helt løbsk, da der findes en selvregulerende mekanisme.
"Det, at folk nu kan følge med hjemme i stuen via folketingskanelen, vil jo øge antallet af samråd til en begyndelse, fordi ukendte folketingsmedlemmer dermed kan komme i fjernsynet. Men grænsen går der, hvor offentligheden bliver træt af det. Hvis man gentager sig selv i det uendelige, så ender det i ren papegøjesnak, og så er der ikke stemmer i det. Derfor tror jeg ikke, det løber løbsk, for borgerne vil reagere, hvis de synes, at det er gået amok. Og vi får allerede mange mails, og det er bestemt ikke ros alt sammen," siger Bertel Haarder.
Overflødige samråd
Netop gentagne samråd om det samme emne inden for kort tid har været oplevet som overflødigt af flere af de borgerlige eks-ministre.
"Der er bestemt samråd, som ikke har været lige hensigtsmæssige. Problemet har nogle gange været, at der bliver kaldt til samråd om det samme emne inden for kort tid. Her har man lige været gennem det hele, og der kommer ikke nye oplysninger på bordet. Regeringen og oppositionen er bare ikke enige, og der er alene tale om en holdningsmæssig diskussion, som nok burde føres et andet sted," siger den tidligere socialminister Benedikte Kiær (K).
Hun mener ikke, at tv-dækningen er den eneste årsag til fordoblingen af samrådene.
"Vi var nærmest i en permanent valgkamp den sidste del af sidste valgperiode, og nu må vi se, hvilket leje samrådene kommer til at befinde sig på fremover. Man skal altid tænke sig godt om, inden man indkalder til et samråd, men det er et vigtigt demokratisk værktøj, som der ikke skal lægges bånd på," siger Benedikte Kiær, der nu er politisk ordfører for Konservative.
SF: Ikke noget problem
SF's medlem af Folketingets Præsidium Holger K. Nielsen afviser, at der er grund til at problematisere de mange samråd.
"Det er en voldsom stigning, og hvis man kører samråd bare for at chikanere og stille det samme spørgsmål tredive gange, så bør man se på det. Men jeg mener ikke, det er et aktuelt problem," siger Holger K. Nielsen.
Og han er som de øvrige meget glad for beslutningen om at åbne samrådene op for offentligheden.
"Der var meget mystik om de lukkede samråd. De åbne samråd har ofte en bedre form end debatterne i folketingssalen. Der har man meget formelle krav med talestol og taletidsregler. På samrådene er der mulighed for at komme i dybden med nogle ting, og ved hjælp af fjernsynet er der mulighed for, at befolkningen kan følge med," siger Holger K. Nielsen.
Målinger viser blåt reform-flertal uden DF
Cekic står til at ryge ud af Folketinget
