Foghs krise stærkt overdrevet

BAGGRUND: På trods af kriser i efteråret står Fogh og regeringen bemærkelsesværdigt stærkt ved indgangen til 2007, mener analytikere.

Helle Thorning-Schmidt (S) skal ikke glæde sig for tidligt til at indrette statsministerkontoret på Christiansborg.

Selv om der i de sidste måneder er blevet skrevet mange avisartikler og bragt mange nyhedsindslag i tv om regeringens nedtur og risiko for at falde ved næste valg, ligger Anders Fogh Rasmussen (V) og VK-regeringen i virkeligheden usædvanligt lunt i svinget midt i den anden valgperiode. Det siger politiske iagttagere i dag til Altinget | Christiansborg.

I december måneds gennemsnit af alle meningsmålinger, der laves af professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet, genvinder regeringen og Dansk Folkeparti flertallet efter en kort føring til oppositionen i november måned. Regeringen og Dansk Folkeparti står til 49,1 procent af stemmerne mod 48,8 til oppositionen.

Login