Fogh retur fra ferie

I højsædet er grundlaget for dansk krigsdeltagelse i Irak og Venstre-oprøret med de ti liberale teser.

August måned bliver varm i mere end en forstand med den regn af spørgsmål fra oppositionen, om statsministerens viden om Iraks masseødelæggelsesvåben, atomprogrammer og forbindelser til terrororganisationer, som regeringen har brugt som argumenter for at gå i krig.

»Vi vil forfølge Irak-sagen nu, da statsministeren er dukket op i dansk politik igen. Som øverste chef for regeringen har han et alvorligt troværdighedsproblem. Det har vist sig at være yderst tvivlsomt, om der overhovedet eksisterede masseødelæggelsesvåben i Irak ved krigens indledning,« siger politisk ordfører Frank Jensen (S).

Login