Fogh beklager manglende svar

Statsministeren slår fast, at henvendelser fra pressen altid bør besvares. Det skete ikke i en konkret sag, som Thomas Adelskov (S) konfronterede Anders Fogh Rasmussen med.

"Statsministeriet bestræber sig altid på at besvare henvendelser fra pressen vedrørende interviews, faktuelle oplysninger m.v. Det er desværre ikke altid muligt at imødekomme ønsker om interviews, men det ændrer ikke ved, at henvendelser altid bør besvares", skriver statsministeren i sit kortfattede svar.

Adelskov ville på baggrund af en klumme i Altinget.dk vide, om det i Statsministeriet er kutyme ikke at besvare henvendelser fra pressen vedrørende ønsker om interview med statsministeren, eller om det kun er visse medier, der ikke får svar.

Altinget.dk skrev i februar et brev med ønske om et interview i forbindelse med Anders Fogh Rasmussens 25 års jubilæum som folketingsmedlem i april i år. Som "en lille fisk i mediehavet" bad vi om besked, såfremt statsministeren og Venstres formand ikke kunne afse tid - det fik vi midlertid ikke.

Login