Finansudvalget: Folketinget mangler kontrol med aftaler – nyt værktøj holder fokus, når politik og medier svigter

Med en times lukket møde mellem Finansudvalget og den relevante minister skal Folketingets kontrol af store aftaler i fremtiden styrkes. Det er på tide at have fokus på implementering, skriver fire medlemmer af Finansudvalget.

Torsdag 4. april bliver Finansudvalgets nye parlamentariske implementeringsværktøj taget i brug for første gang – og det skal handle om klima.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) skal give en mundtlig status på Klimaaftalen for energi og industri. En aftale, som skal bidrage med 3,4 millioner ton CO2e reduktion i 2030.

Med det nye parlamentariske værktøj ønsker Finansudvalget en status for, om implementeringen af den store og ambitiøse klimaaftale er på rette kurs.

{{toplink}}

Klimaaftalen er meget vigtig for den danske klimaomstilling. Den indeholder en lang række store initiativer, som er afgørende for, at Danmark når sine klimamål. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi har et løbende fokus på implementeringen af aftalen.

Fokus på implementering

Værktøjet er struktureret i to faser: Første fase fokuserer på, om aftalen implementeres efter de politiske ønsker og inden for de aftalte økonomiske rammer. I anden fase vil fokus rette sig mod, om aftalen opnår de forventede resultater og virkninger, som ofte først kan vurderes flere år efter implementeringen.

Det nye parlamentariske værktøj tager konkret form af et lukket møde, hvor den relevante minister bliver indkaldt til at give en status for implementeringen af en udvalgt aftale eller et forlig. To uger forud for mødet skal ministeren sende en skriftlig redegørelse til Finansudvalget. Og vi skyder altså initiativet i gang med klimaministeren.

Da klimaaftalen er så omfattende, er den et oplagt startpunkt, da den indeholder mange dele, som kan føre til en god og konstruktiv dialog om implementering og eventuelle udfordringer.

Nogle af de mange initiativer, der skal følges op på med det nye værktøj, er etablering af verdens første energiøer, overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind, udfasning af individuelle olie- og gasfyr og meget mere.

Stort er svært

Det er netop aftaler som klimaaftalen, som har fået os i Finansudvalget til at udvikle det nye parlamentariske værktøj.

Aftaler og forlig tager tit flere år at få implementeret i samfundet og indebærer betydelige økonomiske investeringer. Men det politiske og mediemæssige fokus rykker ofte hurtigt videre, og det giver os politikere svære betingelser for at følge op på aftalerne i praksis. Efter, at aftalerne er blevet præsenteret, hører vi sjældent om dem igen.

Det har historisk set være en udfordring for Folketinget at føre systematisk kontrol med, om aftaler opnår de forventede resultater, og om udgifterne overholder de aftalte rammer. Det er derfor afgørende for os at sikre, at de politiske beslutninger bliver implementeret på en måde, der tjener borgernes interesser bedst muligt. Dette initiativ gør netop, at vi kan følge op på, om vores politiske intentioner bliver realiseret.

Hidtil har ansvaret for at følge op på aftaler udelukkende ligget hos det pågældende ressortministerie i samarbejde med forligs- eller aftalekredsen. Værktøjet vil ikke erstatte den nuværende ansvarsfordeling, men det vil udgøre et vigtigt supplement, der skal skabe den samme viden på tværs af alle Folketingets partier.

Inspirere andre udvalg

Det nye parlamentariske værktøj er ikke kun tænkt som et klassisk kontrolværktøj. Værktøjet har også til formål at skabe et rum for konstruktiv dialog og samarbejde mellem Folketinget og regeringen, hvor vi i fællesskab kan drøfte klimaaftalens udfordringer og løsninger.

Det skaber også rammerne for det gode brede samarbejde på tværs af Folketingets partier. Tilsammen skal det danne grundlag for en mere effektiv implementering af selve aftalen, men også general læring til fremtidige forlig og aftaler.

Vi i Finansudvalget håber at kunne inspirere andre udvalg til at vende fokus mod implementering og inkorporere værktøjet i deres faste arbejdsprocesser. Værktøjet er fleksibelt og dynamisk, hvilket er afgørende for at kunne tilpasse sig de forskellige forlig og de forskellige arbejdsmetoder i udvalgene.

Vi tror på, at initiativet kan blive et godt redskab til at omsætte politiske beslutninger til konkret handling.

Forrige artikel Økonomer: Dansk politik har brug for en tredje bundlinje Økonomer: Dansk politik har brug for en tredje bundlinje Næste artikel Radikale om tvungen værnepligt: Eventyrlystne unge skal ikke frarøves chancen for at tage på højskole eller jordomrejse Radikale om tvungen værnepligt: Eventyrlystne unge skal ikke frarøves chancen for at tage på højskole eller jordomrejse