Fald i beskæftigelsen

På trods af, at nedturen i den internationale økonomi for alvor begyndt at sætte tydelige spor i Danmark, så afviser Finansminister Thor Pedersen (V) at lempe på finanspolitikken.

Udviklingen er så kritisk, at både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og storbanken Nordea efterlyser et kriseindgreb. AE frygter, at mange af dem, som mister jobbet i øjeblikket, forsvinder helt ud af arbejdsmarkedet. En yderst uheldig udvikling på et tidspunkt, hvor der er brug for at øge arbejdsstyrken for at ruste økonomien til den periode, hvor de store årgange går på pension.

Økonomerne hos AE mener, at regeringen enten skal give midlertidige skattelettelser eller fremrykke den ti-årige investeringsplan til 65 milliarder kroner, som regeringen præsenterede torsdag.

Ifølge Nordea er de nye tal for beskæftigelsen så grimme, at regeringens 2010-plan kan være på vej til at lide skibbrud, hvis der ikke gribes ind nu.

Login