Er noget menneske seks millioner værd?

Koncentrat af lederen "Er noget menneske seks millioner værd?" fra Berlinske Tidende 14/3 2005.

I princippet ja, men vi mangler sikkerhed for rimeligheden i topchefernes løn

Der er lønfest på de danske direktionsgange, som denne avis kunne fortælle i sidste uge. En foreløbig statistik siger, at topcheferne i de største børsnoterede selskaber nu har 6,1 millioner i gennemsnitlig årsindkomst efter endnu et år med kraftig stigning.(...)

I dansk erhvervsliv er det bestyrelserne, der skal holde direktørerne i ørerne. Og bestyrelserne domineres ofte af direktører fra andre selskaber. Hele systemet kan have et skær af venneklub over sig. Man kan desværre sagtens forestille sig, at en dansk topdirektør kunne skaffe sig en løn, der er urimeligt høj. (...)

I sidste ende er direktør-arbejdsmarkedet, som alle andre markeder, underlagt lovene om udbud og efterspørgsel. På det frie marked er løn lige så lidt et spørgsmål om retfærdighed, som prisen på bølgepap er det. Topchefstillinger skal give lige præcis så høj en løn, at man kan få den rigtige person til at tage jobbet. Og ikke mere.

Som sagt kan man med rimelighed frygte, at det ikke altid går sådan. Fra udlandet, og især USA, er der klokkeklare eksempler på groft overbetalte chefer.(...)

Forrige artikel Prioritér fattige pensionister Næste artikel Også porno er omfattet af ytringsfriheden