DJØF bag debatbog om dansk fondsledelse
FONDE: Fonde i Danmark sender 6-8 mia. kroner ud i det danske samfund hvert år. Men vi ved ganske lidt om disse fonde, skriver fire eksperter i ny bog.
"Ikke desto mindre er ledelse af fonde et ganske underbelyst fænomen. Blandt andet fordi, at de, der har erfaringer med fondsledelse gennem bestyrelsesarbejde og administration, er meget tilbageholdende med at udtale sig offentligt. Til gengæld udtaler andre sig skråsikkert og fordomsfrit om fænomenet, bl.a. journalister og folkevalgte, selv om de som regel ved alt for lidt om emnet," hedder det i pressemeddelelsen fra Djøf Forlag, der sammen med Handelshøjskolens Forlag netop har udgivet debatbogen "Dansk Fondsledelse".
I denne bog lægger de fire forfattere op til debat om fonde og deres ledelsesmæssige udfordringer i dagens Danmark. Der opfordres bl.a. til større åbenhed og dialog, så både de positive og negative sider ved fondslivet får den bevågenhed i offentligheden, som sektorens samfundsmæssige betydning begrunder.