DF kræver skriftlige garantier på skat

De konservatives krav om velfærdsreformer får Dansk Folkeparti til at kræve skriftlige garantier for, at lettelserne ikke fører til sociale nedskæringer.

Senest har den konservative politiske ordfører Pia Christmas-Møller udtalt, at »hvis politikerne ikke tager beslutninger nu, risikerer vi både skattestigninger og ringere offentlig service om nogle år«.

»Samtidig siger regeringen, at der er et råderum på 10,6 mia. kr. til skattelettelser og penge til at opretholde den nuværende service. Det hænger ikke sammen«, siger Thulesen Dahl.

»Vi må have håndfaste ting ned på papiret«, siger Thulesen Dahl, der vil kræve økonomiske fremskrivninger og løfter med henblik på finanslov 2004.

Login