DF afviser reformkrav

REFORMER: Dansk Folkeparti afviser blankt reformer på efterlønnen eller dagpengeområdet, men ser i øvrigt positivt på Lars Løkke Rasmussens 10 mål for Danmark i 2020.

Dansk Folkeparti vil ikke være med til reformer af hverken efterlønnen eller dagpengeområdet.

Det siger både partiets formand Pia Kjærsgaard og partiets finansordfører Kristian Thulesen Dahl oven på Venstres landsmøde i weekenden, der har sparket liv i kravene om arbejdsmarkedsreformer.

"Jeg er simpelthen så ked af, at man altid skal diskutere ændringer af efterlønnen og dagpengeperioden, hver eneste gang vi skal snakke om de her ting. Nu må de to ting lægges til side, og vi må have fokus på andre områder - f.eks. hvordan vi får flere unge ind på en ungdomsuddannelse," siger Kristian Thulesen Dahl.

Login