Stor opsang til Christiansborg: ”Der mangler en fælles forståelse af, hvad Danmark vil med EU”

BRUXELLES: ”Det er et demokratisk problem. Vi snyder i virkeligheden os selv for markant indflydelse,” siger Claus Larsen-Jensen (S).

I 15 måneder har den tidligere formand for Folketingets Europaudvalg set kontrollen med EU-politikken på Christiansborg efter i sømmene sammen med en såkaldt EU-reformgruppe bestående af syv mennesker, der alle har haft fingrene langt nede i den EU-politiske bolledej og kender alle facetter af Danmarks og Folketingets indflydelse på EU fra både politiker-, embedsmands- og ekspertsiden.

Hans og gruppens konklusion er klar. Folketinget forspilder sin chance for at få indflydelse på den EU-lovgivning, som de senere selv kommer til at skulle implementere på dansk jord, og de har heller ikke hånd i hanke med, hvad den til enhver tid siddende regering render og laver i Bruxelles.

”EU’s demokratiske underskud ligger i Folketinget,” siger Claus Larsen-Jensen.

For lidt og for sent

Det er Folketingets Europaudvalg, der for lidt over et år siden sendte Danmarks parlamentariske kontrol med EU-politikken til et serviceeftersyn, efter at det har kørt på cirka samme måde i snart 50 år.

Mens mængden af forslag fra Bruxelles er eksploderet, er rytmen stadig, at Europaudvalget mødes rundt regnet en gang om ugen for at give grønt lys til diverse ministres forhandlingsmandater på alt fra torskefiskeri i Østersøen til regler for øremærket barsel. Det sker ofte uden nævneværdigt input fra de andre udvalg i Folketinget, som ellers sidder med ekspertisen om torsk og barsel. Det sker også for det meste så sent i processen, at det er umuligt for de politiske partier på Christiansborg at være med til at flytte så meget som et komma.

Det foreslår reformgruppen at gøre op med ved at gennemføre en mindre revolution i måden, EU-sagerne bliver tacklet på i Folketinget.

I stedet for at sende ministre i Europaudvalget kort før et afgørende møde og bede om mandat, efter de reelle forhandlinger blandt EU-landene er så godt som ovre, vil de nu have de relevante fagudvalg til at være dem, der giver den første udmelding på, hvad Folketinget mener om en given sag på deres område. Det skal ske bare et par måneder efter, at et nyt forslag har set dagens lys i Bruxelles.

På den måde er det Folketingets holdning og ikke bare den siddende regerings input, der kan fungere som ledetråd for de danske embedsmænd, der skal føre ordet på Danmarks vegne i de arbejdsgrupper i EU’s Ministerråd, hvor det forhandlingsmæssige benarbejde bliver gjort.

Fagudvalgene vil også skulle udnævne særlige ordførere, som på vigtige sager skal stå for at indsamle viden og input, som samles i en rapport, der kan være med til at forme den danske holdning.

På toilettet og ud at ringe

Et endeligt mandat vil først skulle tages senere af Europaudvalget for at tage højde for, at sager kan udvikle sig betydeligt undervejs i lovprocessen. Men også EU-ordførerne skal tidligere på banen, og de skal have bedre mulighed for at afstemme deres holdning med deres politiske bagland, inden de vender tommelfingeren op eller ned til et forslag.

Ideen med at få fagudvalgene bedre inddraget i EU-politikken er noget, som er blevet forsøgt i årtier, uden at det har hjulpet meget. Senest har Europaudvalget forsøgt sig med at ændre på deres mødedage for at lokke flere til.

Derfor skal der noget mere håndfast til, mener Claus Larsen-Jensen.

"Jeg kan jo godt huske fra mit arbejde i fagudvalgene, at EU-sager kom på som det sidste punkt. Det var der, hvor folk gik på toilettet eller ud for at ringe, eller blev fjerne i blikket og som regel ikke havde nogen kommentarer."

"Derfor er vi nødsaget til at give dem en reel rolle i forhold til mandatgivningen og også en forpligtelse til at følge de områder," siger han.

Bruxelles tur-retur

Den siddende formand for Europaudvalg, Venstres Eva Kjer Hansen, er enig.

Hun ser også et potentiale i forslag om at klæde de folkevalgte bedre på med EU-kurser, studieture og mere assistance fra Folketingets administration, der også er en del af rapporten.

"Der er måske nogle, som vil studse over, om det nu er nødvendigt at foreslå, at fagudvalgene skal rejse til Bruxelles, eller at de skal have kurser i europapolitik. Og der må jeg desværre sige, at det er det simpelthen. Vi har i dag folketingsmedlemmer, der ikke kender EU-systemet, og som ikke er bevidste om, hvordan direktiver og forordninger virker i dansk sammenhæng. Og hvis Folketinget skal tage EU-politik alvorligt, så er det nødvendigt, at vi laver nogle ændringer, der gør, at alle folketingsmedlemmer får et bedre kendskab til EU-politikken,” siger hun.

Også næstformand i udvalget, Henrik Møller (S), vil have udbredt ansvaret for EU-politikken.

”Hele den debat om øremærket barsel, som kører lige nu, viser bare, hvor meget vi er på bagkant, og hvor meget EU-politikken er blevet noget, som foregår i en lille, lukket kreds i Europaudvalget. Det er problematisk,” siger han med henvisning til, at implementeringen af direktivet, som kom i 2017 og blev vedtaget i 2019, nærmest virker til at være kommet bag på mange politikere på Christiansborg.

”Én af udfordringerne er, at EU først bliver interessant, når der er et problem. Det er først der, at debatten kommer,” siger Henrik Møller.

Bekæmp papirdyngerne

Reformgruppen foreslår også at få det politiske ejerskab til EU-sagerne meget længere op i hierarkiet i partierne.

De vil have partilederdebatter hvert femte år i forbindelse med vagtskiftet i Bruxelles, hvor en ny Kommission tiltræder og et nyt hold EU-parlamentarikere sættes ind. De vil også have debatter med EU-kommissionsformanden i starten af dennes mandatperiode plus årlige partilederdebatter, når der ligger et arbejdsprogram for næste års store udspil fra Bruxelles, så de vigtigste sager for Danmark kan blive identificeret.

”Der mangler en fælles forståelse af, hvad Danmark vil med EU,” lyder det i rapporten.

Desuden foreslår gruppen at nedbringe mængden af papirer og orienteringer til Europaudvalget, som i dag årligt løber op i omkring 2.000 bilag af varierende længde. Ved at begrænse informationsmængden, så den koncentreres om reel lovgivning og sager, der er vigtige for Danmark, vil det frigive kræfter hos både politikerne og de embedsmænd, som i dag møjsommeligt forbereder en del materiale, som sandsynligvis aldrig bliver læst.

Må ikke samle støv

Det er nu op til Folketinget selv, om de vil bruge anbefalingerne eller lade være.

I Europa-Parlamentet er Morten Helveg Petersen (R) stærkt begejstret for rapporten og håber meget på, at de danske folkevalgte vil lade sig inspirere.

”Jeg håber virkelig ikke, at anbefalingerne ender i en skuffe, men at Folketinget leverer en rigtig reform, så vi får en bedre debat omkring EU i Folketinget. EU er alt for vigtig for danskernes hverdag til, at Danmark bare er en passiv passager. Det er i høj grad i Danmarks interesse, at Folketinget kommer tidligt på banen, og at Folketingets fagudvalg har mulighed for at give den til enhver tid siddende regering bedre fagligt modspil,” siger Helveg.

Venstres Eva Kjer Hansen erklærer sig optimistisk på rapportens vegne.

”Jeg håber meget på, at Folketingets partier vil tage det her åbent med videre, siger hun.

”For mig at se er det en unik chance for at vise, at vi tager EU alvorligt.”

Op til præsidiet

Her kommer særligt Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) til at spille en vigtig rolle.

Målet er at få ændringer skrevet ind i Folketingets forretningsorden, så de for alvor sætter sig fast. Men der er vi ikke endnu.

”Nu er den ude i offentligheden. Så er det meningen, at vi skal drøfte i Folketingets ledelse, hvordan det skal gribes an,” siger Eva Kjer Hansen.

På spørgsmålet om, hvorfor det skulle blive anderledes nu end alle de andre gange, man har forsøgt at ryste op i EU-kontrollen på Christiansborg, er Claus Larsen-Jensen helt klar i mælet.

"Det skal det. For jeg mener ikke, at man som folketingsmedlem og partigruppe kan sidde overhørig, at man snyder sig selv for en indflydelse, som er helt afgørende. Det kan ikke nytte noget, at man først opdager sager, når de opstår som et problem for Danmark, hvis man kunne have reddet det i en indledende fase," siger han.

rikke@altinget.dk