Den ukendte formandsaspirant

ANALYSE: SF's Annette Vilhelmsen var ukendt i den brede offentlighed, indtil hun bragte sig selv i spil som formandskandidat. Hun har ringe chance for at vinde, men kan opsamle spandevis af proteststemmer. Vilhelmsens kandidatur kan sikre hendes folketingsmandat i den skarpe interne konkurrence på Fyn.

Hun kom med på fjerde eller femte afbud, og havde man som Christiansborg-reporter for 14 dage siden spået hende som formandskandidat, var man på stedet blevet bevilliget en lang orlov.

SF's erhvervs- og uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen kom i først i Folketinget for et år siden. Tilmed på noget der lignede et wild card, da hun slog det siddende folketingsmedlem Karsten Hønge, fordi hun fik ekstraordinært mange stemmer fra sin kreds i Svendborg.

Hun har langt fra været en af de markante SF-profiler i det forløbne år, og indtil hun for godt uge siden bragte sig selv i spil som formandskandidat i SF, var der næppe én af ud af ti danskere, der anede, hvem hun var.

Login