Danskerne støtter tuneserloven

TÅLT OPHOLD: Der er flertal blandt vælgerne for de stramninger af reglerne for tålt ophold, regeringen og Dansk Folkeparti vil gennemføre.

Regeringens og Dansk Folkepartis forslag til stramninger i reglerne for mennesker på tålt ophold i Danmark - også kaldet "tuneserloven" - har stor opbakning i befolkningen.

Det viser en ny meningsmåling, A&B Analyse har udført for Altinget.dk. Ifølge målingen støtter 61,0 pct. af vælgerne således stramningerne, mens kun 28,5 pct. er imod. 10,4 pct. har ikke nogen holdning.

Snævert folketingsflertal
Flertallet i befolkningen er dermed væsentligt større, end det er i Folketinget, hvor loven ventes at blive vedtaget inden længe med kun 90 mandater - det snævrest mulige flertal - og hvor oppositionen har fået flere og flere betænkeligheder ved forslaget.

Login