Dansk Folkepartis velfærdsflygtninge
ANALYSE: DF har fået mange nye vælgere, men de kan hurtigt forsvinde igen, hvis et fremtidigt samarbejde med Venstre fører til velfærds-forringelser. Thulesens afvisning af regeringsdeltagelse skal tages alvorligt.
Han drog selv sammenligningen.
Allerede ved lørdagens åbning af Dansk Folkepartis årsmøde mindede formand Kristian Thulesen Dahl sit entusiastiske bagland om, at Villy Søvndal (SF) på et tidspunkt kunne mønstre 20 procent i meningsmålingerne. DF-formanden er meget bevidst om, hvor hurtigt medvinden kan forsvinde, og det var vigtigt for ham at forventningsafstemme med baglandet.
I Dansk Folkeparti har man nærstuderet SF's kranke skæbne og draget konsekvenserne. Det er ikke mindst på den baggrund, at det skal tages for pålydende, når Thulesen afviser, at DF stræber efter at komme i regering på kort sigt.
Først den dag Thulesen føler sig sikker på, at partiet kan få større indflydelse ved at være i regering end ved at stå udenfor, vil den beslutning blive ændret. Og den dag kan ligge et stykke ud i fremtiden. Beslutningen er udtryk for en udogmatisk strategisk analyse, hvor man ikke pr. rygmarv tror, at det altid giver mest indflydelse at have ministerposterne.
Spænder buen højt
Selvom Thulesen er meget bevidst om ikke at kopiere SF's fejltagelse med regeringsdeltagelse uden tilsvarende indflydelse, trues DF ikke desto mindre af at blive ramt af et andet af de problemer, der har martret S og SF siden valget.
For ligesom der før valget var opbygget en enorm forventning til forbedringer af velfærden under en socialdemokratisk ledet regering, har Dansk Folkeparti siden valget modtaget en stribe "velfærdsflygtninge" fra S og SF. Skuffede vælgere, der håber, at DF i højere grad vil være i stand til at værne om velfærdssamfundet end den nuværende regering.
Thulesen har selv været med til at opbygge den forventning med provokerende udtalelser om, at en ny Løkke-regering på grund af DF's indflydelse vil kunne holde et højere velfærdsniveau end SRSF-regeringen.
Det er retorisk smart, fordi det udstiller S og SF's kvide, men det er ikke en realistisk vurdering.
Blåt pres
Venstre er under Lars Løkke Rasmussen drejet markant til højre i den økonomiske politik, en udvikling der er noteret med bekymring i DF. Og et blåt finanslovforlig efter valget vil med sikkerhed også kræve deltagelse af enten Konservative eller Liberal Alliance - eller begge - og dermed trække et sådant forlig yderligere til højre,
Når DF samtidig skal give modydelser for at få en række mærkesager igennem i rets- og udlændingepolitikken, er det ikke svært at gætte, hvor det fordelingspolitiske snit kommer til ligge i nye finanslovforlig i den blå blok.
DF kalkulerer med, at visse stramninger på udlændingeområdet - som genindførelse af starthjælpen - vil medføre besparelser, så DF kan slå to fluer med ét smæk. Derudover er Thulesen villig til at stramme grebet over for kommunerne, så de tvinges til at bruge deres midler på den borgernære velfærd. Men der er langt op, hvis man skal undgå at skuffe de velfærdshungrende DF-vælgere.
Sårbar profil
Allerede i dag ligger Dansk Folkepartis realpolitik et stykke fra det indtryk, retorikken skaber. DF slap billigt fra dets medvirken til forringelse af efterlønnen, og Thulesen fik smart vendt den kritiske sag om halvering af dagpengeperioden til en offensiv ved at foreslå en længere indfasning af reformen.
Men fordelingsprofilen er sårbar for et parti, der gerne vil være "den almindelige danskers parti".
Partiets modstandere vil i den kommende valgkamp konsekvent fremstille DF som et parti, der på den ene side har medvirket til forringelse af etablerede velfærdsydelser - og på den anden side freder banker og multinationale selskaber. Senest er DF kommet under beskydning fra Enhedslisten for et forslag om at udskyde en hårdere beskatning af nordsø-olien.
Andre varer på hylderne
I forhold til S og SF har DF den fordel, at velfærdsområdet ikke er helt så dominerende for partiets vælgere. For de fleste er udlændingepolitikken stadig den afgørende grund til at stemme DF, og her lever partiet til fulde op sine vælgeres forventninger.
Karakteristisk nok var det DF's tidligere partileder Pia Kjærsgaard, der høstede flest bifald under årsmødet, da hun i vanlig kontante vendinger talte værdipolitik i almindelighed og udlændingepolitik i særdeleshed.
Som en ny A&B-meningsmåling for Altinget.dk viser, er hele 96 procent af DF's vælgere positive over for partiets udlændingepolitik. Målingen viser meget bemærkelsesværdigt, at et relativt flertal af danskerne som sådan ser "delvist positivt" eller "meget positivt" på DF's udlændingepolitik.
Dertil kommer retspolitikken, der ligeledes har tilslutning langt udover partiets vælgerskare. Det giver derfor god mening, at DF's retsordfører Peter Skaarup lægger op til at satse mere på retspolitiske krav, hvis DF igen får afgørende politisk indflydelse.
Belært af VKO-tidens begrænsede retspolitiske resultater vil DF næste gang vogte nidkært på, at højere strafferammer og strengere regler for prøveløsladelser rent faktisk bliver ført ud i livet. Det vil utvivlsomt være en særdeles populær politik.
Knap så drastisk
Rets- og udlændingepolitikken er så stærke piller i DF's bygning, at selv nye økonomiske forlig med Venstre ikke vil få samme drastiske konsekvenser for DF, som SF's indrømmelser i regeringen har fået. DF kommer ikke til at gå fra en opbakning på næsten tyve procent til fire-fem procent. Dertil er Dansk Folkepartis skare af kernevælgere for stor og stabil.
Men DF-formanden risikerer, at bristede forventninger på velfærdsområdet kommer til at tolde kraftigt blandt partiets nye vælgere fra S og SF.
Danmark i USA's fodspor
S leder efter en vej ud af krisen
