Danmarksdemokraterne er nu repræsenteret i ni kommuner

Efter præsentationen af Danmarksdemokraternes folketingskandidater er partiet nu at finde i ni kommuner landet over.

Inger Støjberg præsenterede i dag en liste med 28 nye folketingskandidater for sit parti, Danmarksdemokraterne.

I alt er der ni aktive byrådsmedlemmer at finde på listen, der har skiftet deres tidligere partier ud med Inger Støjbergs.

De nye repræsentanter i byrådene for Danmarksdemokraterne er fordelt over hele landet, men hovedvægten er med fire medlemmer i Københavns Omegn og Nordsjælland.

Danmarksdemokraterne kunne have været repræsenteret i ti kommuner, men Lars Bregnbak, der er tidligere byrådsmedlem i Gribskov Kommune for Konservative, har valgt at forlade kommunalpolitik fra dags dato og fokusere på det kommende folketingsvalg.

Få overblikket over alle Danmarksdemokraternes ni byrådsmedlemmer lige her.

  • Peter Lindholt, (fhv. V) – Aalborg Kommune
  • Hans Kristian Skibby, (fhv. DF) – Hedensten Kommune
  • Nikolaj Vang, (fhv. V) – Nordfyns Kommune
  • Jens Henrik Thulesen Dahl, (fhv. DF) – Assens Kommune
  • Sebastian Mylsted-Schenstrøm, (fhv. V) – Næstved Kommune
  • Charlotte Munch, (fhv. V) – Hvidovre Kommune
  • Charlotte Drue Aagaard, (fhv. V) – Frederikssund Kommune
  • Marlene Harpsøe, (fhv. DF) – Helsingør Kommune
  • Lars Ole Skovgaard Larsen, (fhv. DF) – Hillerød

Byrådsmedlemmer, der er udtrådt af kommunalbestyrelsen:

  • Lars Bregnbak (fhv. K) – Gribskov Kommune

{{toplink}}

,

Forrige artikel Altinget erfarer: Centrale eks-DF’ere stiller op for Danmarksdemokraterne Altinget erfarer: Centrale eks-DF’ere stiller op for Danmarksdemokraterne Næste artikel Støjberg og Frederiksen skal kæmpe om nordjydernes stemmer: Tre grafer tager temperaturen på deres form Støjberg og Frederiksen skal kæmpe om nordjydernes stemmer: Tre grafer tager temperaturen på deres form