Altinget.dk vinder Bording-prisen 2010

PRISVINDER: Altinget.dk vinder Danske Specialmediers hovedpris, Bordings Mediepris foran bl.a. Ugebrevet A4. Anerkendelse for niche.

Danske Specialmediers fornemste pris, Anders Bording-prisen, går i år til Altinget.dk.

Prisen blev overrakt ved en ceremoni på Københavns Rådshus fredag af Anders Bording-komitéens formand, Lisbeth Knudsen fra Berlingske Media.

I komiteens begrundelse hedder det:

"Altinget.dk belønnes for et veludviklet nichekoncept, der alene lever af betaling for indhold på nettet, og som giver håb for andre om mulighederne i betalt indhold på nettet."

Altinget.dk vandt prisen foran Ugebrevet A4 og Videnskab.dk.

Juryen bag prisen bestod i år af Lisbeth Knudsen, leder af Berlingske Media, Marianne Gram fra JP-Politiken, rektor Anne-Marie Dohm fra Danmarks Journalisthøjskole og chefredaktør Per Westergård fra Fyens Stiftstidende.<


Prisen er opkaldt efter Anders Bording, der i 1666 udgav det første periodiske tidsskrift i Danmark.

Der var i år rekordmange indstillinger, ligesom ceromonien med godt 200 tilhørere tiltrak flere repræsentanter fra medieverdenen end før set.

Forrige artikel Regnskab: Kommunikationsforum gennem krisen Næste artikel Mere plads til Folketingets partier   Mere plads til Folketingets partier