Her er Radikales nye ordførere

Radikales folketingsgruppe har fordelt ordførerskaber. Tidligere politisk leder Sofie Carsten Nielsen er ny europaordfører og forsvarsordfører.

Efter dannelsen af den nye SVM-regering har Radikale fordelt ordførerskaber mellem deres syv medlemmer af Folketinget.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Martin Lidegaard er den eneste, der ikke har fået et ordførerskab. Han helliger sig nemlig tjansen som politisk leder af partiet, mens de resterende ordførerskaber er fordelt således:

  • Samira Nawa bliver finansordfører, klima-, energi- og forsyningsordfører, skatteordfører, transportordfører og ligestillingsordfører
  • Katrine Robsøe bliver uddannelses- og forskningsordfører, beskæftigelsesordfører, social- og boligordfører samt erhvervsordfører
  • Zenia Stampe bliver kultur- og medieordfører, retsordfører, kirkeordfører og miljøordfører
  • Lotte Rod bliver børne- og undervisningsordfører samt kommunal-, ældre- og sundhedsordfører
  • Christian Friis Bach bliver udenrigsordfører, udviklingsordfører, ordfører for nordiske anliggender, arktis ordfører, udlændinge- og integrationsordfører samt fødevare-, landbrugs- og fiskeriordfører
  • Sofie Carsten Nielsen bliver europaordfører og forsvarsordfører
Forrige artikel Troels Lund Poulsen vælger Venstre-folk som særlige rådgivere Troels Lund Poulsen vælger Venstre-folk som særlige rådgivere Næste artikel Karsten Hønge stopper som SF's politiske ordfører Karsten Hønge stopper som SF's politiske ordfører