Valgresultat koster V og DF millioner, men skæpper i kassen hos Løkke, Støjberg og Vanopslagh
Tirsdagens valgresultat betyder en mærkbar økonomisk tilbagegang, for de partier der har mistet mange stemmer sammenlignet med valget i 2019. Venstre får 30 millioner mindre i årlig støtte. Den økonomiske tilbagegang kan få betydning for partiernes evne til at udvikle politik, ifølge forsker.
Flere partiers mandatmæssige tilbagegang får store økonomiske konsekvenser for partierne.
Det viser en gennemgang af, hvor mange penge partierne står til at modtage i årlig gruppestøtte og partistøtte i 2023, som Altinget har foretaget.
Eksempelvis står Venstre til at miste lidt mere end 30 millioner kroner i støtte i 2023 sammenlignet med det, som valgresultatet i 2019 gjorde dem berettiget til.
For Venstres vedkommende giver de 470.289 stemmer på partiet, som svarer til 23 mandater, et samlet støttebeløb på lige over 42,5 millioner kroner. Og det er cirka 30 millioner kroner mindre, end hvis partiet havde fået samme valgresultat som i 2019.
”Det betyder, at der vil være færre ansatte i partiet, og at partiet vil have færre penge til at føre og forberede valgkampe, analysearbejde og den slags,” siger Karina Kosiara-Pedersen, der er valgforsker på Københavns Universitet.
Partierne får i 2023 et støttebeløb på 35,75 kroner for hvert kryds, der er sat ud for partiets navn på stemmesedlen. Pengene skal bruges på politisk arbejde for partiet og kan blandt andet bruges til at føre valgkamp.
Derudover får partierne også gruppestøtte, alt efter hvor mange mandater de har. Den kan bruges på driften af partiernes folketingsgruppe i form af sekretariatsansatte, pressemedarbejdere og rådgivere.
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Venstre om, hvilken betydning den decimerede økonomiske støtte til partiet får af konsekvenser, men det har ikke været muligt inden deadline.
(Artiklen fortsætter efter grafen - reload siden, hvis grafen ikke vises)
Rammer DF hårdt
Nedgangen i økonomisk støtte får dog især indflydelse på et parti som Dansk Folkeparti, vurderer valgforskeren.
Partier som Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale har nemlig andre indtægter end den offentlige støtte i form af private bidrag, og det gør dem mindre økonomisk sårbare over for de økonomiske udsving i den offentlige støtte, som forårsages af valgresultaterne.
DF’s fem tilbageværende folketingsmedlemmer udløser lidt over 13 millioner kroner i årlig støtte, og det er 17,3 millioner kroner færre, end hvis partiet havde fået samme valgresultat som i 2019.
Men ifølge valgforskeren udgør den offentlige støtte størstedelen af deres indtægter, og derfor rammer den lavere offentlige støtte partiet langt hårdere, fordi der ikke i samme grad som Socialdemokratiet og Venstre er private bidrag, der kan kompensere for det.
Det får stor betydning for partiernes mulighed for at udvikle politik og markere sig politisk, forklarer Karina Kosiara-Pedersen. Rådgivningen af ordførerne bliver nemlig mere snæver, og det kommer til at få en betydning for, hvor de markerer sig. Samtidig vil der i dagligdagen være mindre hjælp at trække på til at sætte sig ind i ting på ordførernes respektive områder, lyder vurderingen.
”Når man som lille parti ikke har mange ressourcer, så er det svært at få rekvireret alternative oplysninger, læse op på et bestemt tema, bede en ansat om at tolke begreber og modeller eller få input til, hvad man gør i Norge og Sverige,” forklarer hun.
Dansk Folkeparti har dog en stor opsparing, de kan trække på. Ifølge Jyllands-Posten har partiet nemlig en økonomisk buffer på 40 millioner kroner opsparet før valget, som partiet ville have mistet, hvis de ikke var kommet over spærregrænsen.
{{toplink}}
LA får den luksus, de andre skærer ned på
Anderledes positivt ser det ud for Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, der alle kan fejre stor mandatfremgang og dermed også får flere penge i offentlige støtte til det videre politiske arbejde.
Mandatfremgangen betyder, at de kan se frem til at modtage store millionbeløb i årlig støtte på grund af valgresultatet.
Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne står til at modtage lidt mere end 31 millioner kroner i årlig støtte for deres 16 mandater, og Danmarksdemokraterne kan konvertere deres 14 friske mandater til 28 millioner kroner i partikassen.
Liberal Alliance står til at modtage 27,8 millioner kroner i årlig støtte. Partiet har dog ikke virket til at være i økonomiske vanskeligheder under valgkampen. Her har de brugt flere millioner på kampagner på Facebook alene i perioden fra slutningen af september og frem til valgdagen, ifølge en opgørelse, DR har lavet. Partiet har også markeret sig med tv-reklamer i forbindelse med afviklingen af Champions League-kampe.
Alligevel får pengene indvirkning hos Liberal Alliance, der kan bruge pengene til at markere sig endnu mere i offentligheden med hjælp fra mediefolk og analytikere, vurderer forskeren.
”Liberal Alliance har nu den luksus, at de kan ansætte nogle flere til at hjælpe sig med de ting, som nogle af de andre skærer ned på. De kan også vælge at føre flere kampagner, for pengene til partiorganisationen må også blive brugt til at føre forskellige politiske reklamer og politisk arbejde,” siger Karina Kosiara-Pedersen.
Folketingsmedlemmer skifter parti som aldrig før. Men hvordan har partihopperne klaret sig til valget?
Bergur Løkke Rasmussen: ”Jeg er stolt af min far og hans nye projekt – men jeg kommer til at blive i Venstre”
