Skattestoppets sidste suk

Det er nye tider i Danmark. Ny regering. Nyt regeringsgrundlag. Ny økonomisk politik, der skal overvinde krisen og gøre Danmark til et af verdens allerrigeste lande på kun 10 år.

Det var i kort form det budskab, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gerne ville sende til danskerne i sidste uge, da han gennemførte den mest omfattende regeringsrokade i nyere tid og efterfølgende lancerede et helt nyt regeringsgrundlag og en ny økonomisk plan.

Hvad statsministeren imidlertid gjorde en del mindre ud af at understrege, var, at regeringen med det nye regeringsgrundlag også reelt sømmede endnu et søm i ligkisten til det skattestop, der ellers har været VK-regeringens og særligt Venstres politiske kronjuvel i mere end 10 år, og som den ufortrødent og stædigt fastholder er en hjørnesten i sin politik.

På pressemødet, hvor Lars Løkke Rasmussen fremlagde det nye regeringsgrundlag, slog han således fast, at regeringen nu vil arbejde for endnu højere afgifter på tobak og alkohol for at sikre det politiske mål, at folkesundheden skal forbedres, og at danskerne skal leve længere i fremtiden. Og det ganske uden at redegøre for, hvordan et sådant træk kunne være i overensstemmelse med skattestoppet, der ellers skulle være blevet genindført efter sidste års skattereform, og som dikterer, at "ingen skat eller afgift må sættes op".

Venstre gav forskellige forklaringer
Det virkede heller ikke just til, at der var klarhed blandt politikerne i statsministerens eget parti over, hvordan det mon hang sammen. Adspurgt af Altinget.dk umiddelbart efter pressemødet kunne Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen ikke svare på, om det ville være et brud på skattestoppet eller ej at forhøje afgifterne, men understregede, at der jo indtil videre kun ville være tale om en undersøgelse af de højere afgifter, og at der nu var behov for "klarhed over, hvordan verden hænger sammen".

Senere på dagen, da Socialdemokraterne og SF var gået i pressen med beskyldninger om, at afgiftsstigningerne var løftebrud fra regeringen, forlød det fra både statsministerens spindoktor Søs Marie Serup og nu også fra Torsten Schack Pedersen, at skattestoppet ikke var brudt, fordi ekstraindtægten fra de nye afgifter på en eller anden måde ville blive ført tilbage til skatteborgerne.

Denne forklaring holdt imidlertid heller ikke længe. Skattestoppet er jo nemlig ikke defineret sådan, at man uden videre kan sætte én afgift op, bare man sætter en anden ned - men påbyder netop, at en afgift simpelthen ikke må sættes op. Kun i de tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til miljøet, på grund af krav fra EU - eller hvis der er "tvingende grunde" til det - kan en skat ifølge skattestoppet sættes op, mod at en anden sættes tilsvarende ned. Derfor gik den nyudnævnte skatteminister Troels Lund Poulsen (V) dagen efter da også til Ritzaus Bureau og forklarede, at netop disse afgifter skulle sættes op, fordi det var "tvingende nødvendigt". Det var da også, hvad skatteordfører Schack Pedersen nu holdt sig til.