Wikileaks kan gøre diplomatiet mundtligt

Terrorangrebet 11. september 2001 kunne muligvis have været undgået, hvis man havde delt efterretninger imellem USA's forskellige efterretningsbureaur. Derfor valgte man efterfølgende at sammenkøre efterretninger mellem de store bureauer og skabe nem adgang til efterretninger for de ansatte i udenrigstjenesten.

Efter organisationen Wikileaks er kommet i besiddelse af over 250,000 hemmelige dokumenter, diskuterer alverdens udenrigstjenester nu, hvorvidt man igen skal til at skærpe adgangen til information for at undgå lækager. Dermed står diplomatiet i mange lande over for et svært dilemma.

Jonas Parello-Plesner var fra 2005 til 2009 chefkonsulent i det danske udenrigsministerium og arbejder i dag i den europæiske tænketank European Council of Foreign Relations, der har base i London. Han forudser store problemer, hvis man skærper adgangen til efterretninger for udenrigstjenestens ansatte.

"Det er vigtigt, at folk i Udenrigsministeriet har hurtig og let adgang til informationer, så de kan få et skarpt og præcist overblik over, hvad der sker rundt omkring i verden," forklarer han Altinget.dk.

"Det ville derfor skabe store problemer, hvis man startede med at skærpe adgangen til informationer for at undgå lækager," siger Parello-Plesner.

Ikke desto mindre anerkender han, at den lette adgang til informationer kan skabe problemer for udenrigstjenesten.

"Wikileaks har konfronteret diplomatiet med den teknologiske tidsalder," forklarer han.

"Når alt er elektronisk er det jo let at kopiere en stor mængde dokumenter ned på en cd og sende dem til pressen."

Helveg: Mere mundtligt
Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) forudser, at konsekvensen af Wikileaks afsløringer vil føre til, at videregivning af oplysninger i højere grad fremover vil komme til at ske mundtlig, så informationerne ikke vil kunne blive lækket.

"Diplomatiet skal genopfinde sig selv, om man så må sige. Den personlige kontakt vil i højere grad blive foretrukket, når der er tale om følsomme oplysninger," siger Niels Helveg Petersen.

En transformation af diplomatiet
Wikileaks dedikerede mål er at gøre essentielle informationer tilgængelige for offentligheden. Ifølge Jonas Parello-Plesner er de vestlige udenrigstjenester dog selv godt i gang med at åbne sig over for offentligheden.

Efter Wikileaks afsløringer forudser Parello-Plesner derfor en udvikling hvor dele af diplomatiet åbner sig mere over for offentligheden, mens følsomme oplysninger i højere grad kommer til at gå gennem sikre kanaler.

Han peger på, at det danske diplomati siden Muhammed-krisen har gjort meget ud af at åbne sig imod andre kredse end de rent diplomatiske.

"Man ser i dag i højere grad, at diplomatiet deltager i debatten, og informerer den lokale befolkning om danske forhold," forklarer han.

"For at undgå en krise i stil med den, der omhandlede Muhammed-tegningerne, har ambassaderne nu også en opgave, der går ud på at informere om danske forhold og om de projekter, som Danmark støtter i udlandet," forklarer han.

Dog er det stadig essentielt, at diplomatiet kan foretage skarpe analyser, som offentligheden ikke kender til, og at diplomater kan kommunikere frit internt, mener Parello-Plesner. Ligesom Niels Helveg Petersen forudser han derfor, at mundtlige samtaler i højere grad vil blive brugt for at sikre, at informationer ikke slipper ud til offentligheden.

Foghs studehandel
På venstrefløjen er man generelt enig i, at størstedelen af dokumenterne ikke burde have været offentliggjort. Dog mener både Holger K. Nielsen (SF) og Jeppe Kofod (S), at nogle af de offentliggjorde dokumenter var i offentlighedens interesse.

Af dokumenterne kunne man blandt andet læse, at en tyrkisk diplomat havde udtrykt skuffelse over, at den kurdiske kanal Roj TV, der sender med dansk tilladelse, ikke var blevet lukket ned endnu, på trods af, at man i 2008 var blevet lovet, at kanalens sendetilladelsen ville blive inddraget i retur for Tyrkiets opbakning til Fogh Rasmussens kandidatur som generalsekretær i NATO.

Denne afsløring førte til hård kritik af den tidligere danske statsminister, som venstrefløjen mente havde kompromitteret den danske retssikkerhed til gavn for sin personlige karriere.

På trods af, at Jeppe Kofod generelt er enig med Parello-Plesner og Helveg Petersen i, at interne korrespondancer og lignende ikke er i offentlighedens interesse, så mener han, at det i nogle tilfælde er på sin plads at offentliggøre lækkede dokumenter, når der er tale om kontroversielle studehandeler, som den Fogh tilsyneladende har lavet med Tyrkiet.

"Når studehandler kompromitterer ytrings- og retssikkerheden, så er det klart i offentlighedens interesse at få det offentliggjort," siger Jeppe Kofod.

torsten@altinget.dk